"Jeg kan godt lide, når mennesker gør sig umage, og vi knokler for at få et godt resultat."
"Spørgsmålet er bare, om de krav, vi stiller til vores børn og unge i dag, er blevet for mange og måske diffuse."
Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) fredag eftermiddag i forrige uge, da hun holdte sin tale på Folkemødet i Allinge.
"Vi kommer ikke udenom, at dem der er unge i dag skal præstere på mange flere områder, end vi andre skulle. De er på hele tiden og på en helt anden måde end tidligere. Kravet i dag er, at man skal have topkarakterer. Ikke bare gode karakterer, men topkarakterer," sagde statsministeren.
Derfor mener regeringen, at det karaktergennemsnit, som giver adgang til landets videregående uddannelser, maksimalt må være 10. På den måde ville man stadig kunne være kommet ind på de 30 uddannelser, som sidste år krævede et højere karaktersnit end 10,0, selvom der skulle snige sig nogle lavere tal ind på karakterbladet.
Dårligt pædagogisk redskab
Men giver ræset efter de høje karakterer overhovedet så stort et præstationspres blandt de unge på ungdomsuddannelserne, at det fører til mistrivsel?
Professor i biologisk oceanologi Katherine Richardson sad som formand for den kommission, der præsenterede den nye skala med 12-tallet, der erstattede den gamle karakterskala med 13-tallet. Hun mener ikke, at man direkte kan anklage karakterskalaen for mistrivslen og præstationspresset.
"I virkeligheden fortæller karakterer bare noget om, hvor godt man mestrer de mål, som er sat op for faget. Men når karakterer er det dominerende kriterium, man bruger til at udvælge, hvem der kan få de begrænsede pladser på de videregående uddannelser, er det klart, at der kommer et stort fokus på at få topkaraktererne," siger Katherine Richardson.
Det nuværende karaktersystem har været ombejlet, siden det blev introduceret i 2006, men Richardson mener, at skalaen fint lever op til sit formål om at indikere, hvor stor en del af fagets mål, eleven har levet op til. Problemet opstår, når man bruger skalaen til andre formål end ren og skær vurdering.
"Det er i ringe grad et pædagogisk redskab, for hvis du bare bruger det ene tal til at kommunikere med dine elever og studerende, er det godt nok fattigt. Jeg synes ikke, at det er en god idé at bruge karakterer som det eneste adgangskriterium til en videregående uddannelse, men omvendt er det også vigtigt, at der er en vis transparens i, hvordan man kan komme ind på de videregående uddannelser," siger Katherine Richardson.
Præstationspres i klassen
Det er med andre ord billigt, nemt og gennemskueligt at bruge karaktererne til at sortere mellem aspiranterne til de videregående uddannelser, for alternativt skulle man afholde optagelsesprøver eller individuelle interviews, som man eksempelvis kender det fra amerikanske universiteter.
Men alligevel noget er galt, og i foråret satte alarmerende tal i Den Nationale Sundhedsprofil gang i en national mistrivselsdiskussion. Tallene viste, at 34,4 procent af alle kvinder og 21,2 procent af alle mænd mellem 16 og 24 år mistrives i dag, og andelen er kun blevet højere for hver gang, man har udarbejdet en ny national sundhedsprofil. Det er den diskussion, som bliver koblet sammen med præstationskrav i gymnasiet.
Karakterernes skyggeside er, at de bliver så afgørende for ens videre uddannelsesforløb, og flere eksperter mener, at det skaber en heftig præstationskultur. Den præstationskultur observerede ph.d. i pædagogisk psykologi Laila Lagermann, da hun undersøgte stress i gymnasiet og interviewede en række stressramte unge i 2. g.
"De snakkede om, hvordan karakterpresset kan farve det sociale liv i klassen. Der var en pige, som refererede til Darwins evolutionsteori, fordi der var en stemning af den stærkeste overlever, hvor den, som fik de bedste karakterer, ville klare sig bedst. Hun opfattede det som en daglig kamp at blive set af læreren, for eleverne var godt klar over, at de skulle gøre sig til for at få gode årskarakterer og klare sig godt til eksamen," siger Laila Lagermann.
Det præstationspres, som karaktererne kan skabe er ikke nyt, fortæller Lene Tanggaard, professor i psykolog og rektor på Designskolen Kolding. Allerede da man indførte karaktergennemsnit som optagelseskrav til de videregående uddannelser i 1979, kunne man se, at det ændrede gymnasiet. Da karaktererne for alvor begyndte at betyde noget, blev de studerende mere bange for at række hånanden op og sige noget forkert, så man måske fik en dårligere karakter.
Professor i pædagogisk psykologi Steiner Kvale kaldte det for en udbytteorientering, for ligesom at arbejderen gik på arbejde for at tjene penge, gik eleverne nu i gymnasium for at få gode karakterer – ikke for at lære så meget som muligt og udvikle sig som mennesker.
Laila Lagermann mener også, at bevidstheden, om hvor vigtigt det er at tage sig godt ud, er tydeligt til stede blandt de unge i gymnasiet i dag – også selvom de ikke ved, hvad de vil lave efter gymnasiet.
"De har godt luret, at den som har de højeste karakterer, også har de bedste muligheder. Hvis man kan score så højt som muligt, har man i hvert fald holdt alle ens muligheder åbne," siger Laila Lagermann.
Mister selvstændighed
Karaktersystemet systemet bliver ikke kun kritiseret for at kunne skabe mistrivsel. Den nye karakterskala er også kritiseret for at fokusere for meget på fejl og mangler.
"Det er en meget målstyret karakterskala, hvor man bliver vurderet efter klare endemål for faget, og det blev meget mere tydeligt, hvad man skulle gøre for at opnå de gode karakterer. Nu kigger vi efter, om den studerende har gjort, hvad man er blevet bedt om, og så kan vi ikke kræve mere for at give 12," siger Lene Tanggaard.
Men heri ligger kritikken også, for underviser og censor kan nu kun bedømme ud fra, hvor godt eleven mestrer det fastdefinerede pensum.
"Så er der ikke længere plads til at belønne overraskelsen, hvor en elev viser sig fordybet i stofområdet og er i stand til at tænke selvstændigt, selvom man ikke svarer direkte på opgaven. Spørgsmålet er, om man har mistet noget af den selvstændighed, der har karakteriseret det danske uddannelsessystem," siger Tanggaard.
Men Katherine Richardson er ikke enig i kritikken om, at den nye skala giver plads til mindre kreativitet, for man kan skrive ind i læringsmålene, at man netop skal arbejde kreativt eller innovativt.
"Karakterskalaen skal altid spille op mod læringsmålene i det enkelte forløb. Hvis formålet er at fremme innovation og nytænkning, kan du sagtens bruge karakterskalaen til at belønne innovative idéer," siger hun.
Lene Tanggaard mener dog ikke, at man kan løse problemet ved at omformulere læringsmålene.
"Man kan sagtens skrive, at den studerende skal arbejde kreativt med emnet. Men eksamen strukturerer stadig meget af de studerendes adfærd, så de vil spørge, hvad man mener med, at de skal være kreative. Så ender det hurtigt med, at præsentationen er kreativ på den måde, som læreren har sagt er kreativt," siger Lene Tanggaard.
Kan skabe mere stress
I øjeblikket forhandler Folketingets partier om, hvordan fremtidens optag på de videregående uddannelser skal revideres, så de dygtigste studerende bliver fordelt mere ligeligt på tværs af uddannelser, og der bliver en mere lige adgang til uddannelserne.
Forslaget om at lave et maksimalt adgangskrav på karakteren 10 bliver dog kritiseret for at mangle afgørende svar.
"Man kan godt teste eller interviewe alle, der søger ind med en karakter over 10. Problemet er bare, at det koster mange penge. Er det en udgift, som universiteterne selv skal betale for og trække fra deres andre aktiviteter," spørger Katherine Richardson, der også savner svar på, hvornår prøver i givet fald skulle ligge.
"Du får et problem på gymnasierne, hvis eleverne både skal forberede sig til studentereksamen og en adgangseksamen til universitet på samme tid. Det kan jeg ikke se afhjælper nogen som helst mistrivsel hos de unge mennesker," siger Katherine Richardson.
Lene Tanggaard er enig i, at statsministerens udmelding ikke giver svar på finansiering, men afviser ikke, at det kan have en effekt på mistrivslen, hvis man indfører et adgangsloft på 10.
"Men jeg tror, at man kan komme meget længere, hvis man reviderer karakterskalaen, så de studerende kan vove noget og alligevel få en god karakter, fordi man gør sig umage og viser, at man interesserer sig for sit fag," siger Lene Tanggaard.