I Ugebrevet A4 den 6. november 2006 kunne man læse, at Familie- og Arbejdslivs-kommissionen overvejer at anbefale regeringen at øremærke 12 ugers orlov til mændene.
Center for Balance mellem Arbejdslov og Familieliv og Arbejdsmarkeds-Etisk Råd mener, at det er på tide, at der sættes fokus på børns muligheder for tætte forældrerelationer. Danskernes angst for at røre ved emnet trænger til at blive belyst.
Arbejdsmarkeds-Etisk Råd og Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv mener, at det er godt for børn og hele familier, at begge forældre hver især prioriterer barsel. Erfaringer fra Sverige dokumenterer, at det giver mere stabile parforhold, hvis begge forældre via orlov investerer tid i nyfødte børn. Samtidig viser projekter fra Sverige, at samtaler med forældre in spe om det at blive forældre sænker skilsmisseprocenten væsentligt (eksempelvis Leksand Kommune).
Der mangler stadig meget forskning på området i Danmark. Det hænger muligvis sammen med, at der mangler en bred involvering og ansvarlighed over for børns mulighed for tætte fædrerelationer i Danmark – lige fra staten som lovgiver til erhvervslivet samt hos fag- og arbejdsgiverforeninger.
I årets overenskomstforhandlinger er der heldigvis taget hul på emnet. Arbejdspladskulturen har nemlig stor betydning for, hvorvidt mænd gør brug af barsel, hvilket nyere dansk forskning slår fast. I Danmark har Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, ofte udtalt, at det er godt for børn, mænd, kvinder og parforhold med mere barselsorlov til mænd. Hvis fædre i højere grad tager andel i orloven med spædbørn, kan børnene opnå et tættere forhold til deres far.
Og far gør det rigtig godt! Når børn fra begyndelsen får en stærk følelsesmæssig relation til begge forældre, får de en stærkere base for opvæksten. Der er to frem for én voksen, som har afgørende betydning i barnets liv. Det vil gavne i livets udfordringer. For eksempel oplever mange børn, at deres forældre skilles. Sygdom og død er ligeledes nogle af livets svære forhold, som taler for fordelen ved en tidligt grundlagt nærhed mellem børn og begge deres forældre.
Den danske debat om barsel går ellers mest på de voksnes præmisser. Her er meget fokus på ligestilling, hvilket i sig selv er et vigtigt perspektiv. Og de to ting bør bestemt ikke være i modstrid med hinanden. For mange mænd kan det give formindsket pres på en turbokarriere i de år, hvor de bliver fædre. Mange kvinder vil også opleve en lettelse på såvel hjemme- som arbejdsfronten, hvis barselpraksis ændres. Men bestemt også til glæde for såvel arbejdspladser som samfund generelt, da voksne mennesker med god balance mellem familie- og arbejdsliv bidrager med større energi i dagligdagens arbejde.
Der skal gøres noget ved den kendsgerning, at det ikke er alle familier forundt i praksis at gøre brug af en eventuelt ændret lovgivning. I dag har mænd i visse andre vellønnede job gode økonomiske forhold, hvis de tager en længere barsel. Denne privilegerede situation er ikke alle mænd forundt.
Det betyder, at med mindre der er tale om et (ægte)par med særdeles gode lønninger, så kan det være umuligt at bo i Københavns- eller Århus-området, hvis mænd vil gøre brug af en mulighed for barselsorlov. Det giver altså problemer i en stor del af den danske befolkning, som bor i centrale erhvervsområder. Det er i høj grad forældrenes prioriteringer, der er afgørende for deres muligheder, men ikke udelukkende. Vi kan ikke få alle til at flytte til Lolland, når stillingerne er i storbyerne!
I Island gør 90 procent af alle mænd brug af deres øremærkede tre måneders barsel, men her er det vigtigt at pointere, at de netop i lighed med kvinderne får 80 procent af deres løn udbetalt under barselsorloven. Ifølge undersøgelser har svenske mænd også væsentligt lavere relative indkomsttab end danske fædre ved brug af barselsorlov. Det er derfor også økonomiske parametre, der skal "skrues på", hvis vi vil indføre øremærket barsel til mænd uden social slagside.
Der er behov for vilje fra stat, barselsfonde, faglige forbund og arbejdspladser. Der er således brug for en debat om, hvorvidt der er noget uetisk i at tale om, at mænd og kvinder hver især skal have deres helt personlige barselsperioder, så længe der er store forskelle imellem mænds økonomiske refusioner, når de tager barsel... og ikke mindst i forhold til kvindernes vilkår.
Det er på tide, at vi får en helhedsorienteret handlingsplan for barsel og forældreorlov i samspil mellem regering og arbejdsmarkedspartnere. Og så sandelig også med den enkelte hr. og fru Danmark, der i dagligdagen er bærere af den kultur på arbejdspladsen, der skal sikre, at hverken mænd eller kvinder mobbes eller står til fyring på grund af prioritering af barselsorlov.
Vi mangler i dag oplysning og dokumentation for at turde gå nye veje. Vi har hverken menneskeligt eller økonomisk råd til at lade være. Hvis vi skal have god arbejdsmarkedsetik, sammenhængskraft i familien, i det danske samfund og erhvervsliv samt være stærke medspillere i en globaliseret verden, må vi udfordre traditionerne.
Krista E. Blaabjerg er konsulent for Arbejdsmarkeds-Etisk Råd og Helle Lund er leder af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv