Ny tango fortjener bedre

Bernhard Lewkovitch er i Kristeligt Dagblad den 12. maj i sin gode ret til ikke at bryde sig om den argentinske komponist og musiker Ástor Piazzolla (1921-92).

Men Lewkovitchs artikel vidner om en så stor uvidenhed om emnet, at han burde have afholdt sig fra at skrive om det. Først kaldes Piazzolla guitarist, hvad han ikke var; derimod var han en mester på bandoneon (en slags harmonika).

Dernæst betegnes Piaz-zollas fornyelse af tangoen som en forkrøbling og maltraktering, og Lewkovitch slutter af med i fuldt alvor at diskutere, om dette forsøg på at eksperimentere med den traditionelle tango nu kan føre til noget. Det ville svare til her i 2007 at diskutere, hvorvidt Beethoven, Charlie Parker og Bob Dylan har ændret retningen på henholdsvis partiturmusikken, jazzmusikken og rockmusikken. I årtier har Piazzolla stået som den store fornyer af tangoen (nuevo tango) og er nu alment anerkendt som den vigtig- ste tangokomponist i den anden halvdel af det 20. århundrede – ja, man skal ud i de allermest traditionalistiske danseskolemiljøer for at finde tangoformer, hvor Piazzollas indflydelse ikke kan høres. Hvad enten Lewkovitch nu finder det rimeligt eller ej.

Den klassisk uddannede Piazzolla var i sin ungdom i vildrede med, hvordan han skulle finde sin egen stemme som komponist og opsøgte i sin kvide musikpædagogen Nadia Boulanger. Nadia Boulanger afviste straks hans forsøg på at efterligne europæiske komponister og tilskyndede ham til at bruge sit hjemlands musik, tangoen, i sine kompositioner. Og dermed blev Piazzolla en sydamerikansk pendant til for eksmepel Bela Bartók, som anvendte ungarsk folkemusik i moderne kompositionsmusik.

Problemet er som sagt ikke, at Bernhard Lewkovitch ikke kan lide Piazzolla, men problemet er, at Lewkovitch bruger sine højst subjektive idiosynkrasier til at misinformere Kristeligt Dagblads læsere. Og det er så meget ærgerligere, som netop disse læsere ville have gode forudsætninger for at værdsætte passionen, skønheden og den religiøse dimension i Ástor Piazzollas vidunderlige musik.

Anders Thyrring Andersen,

Hans Broges Gade 15, 2.tv.,

Århus C