Prøv avisen

Armensk folkemord benægtes for at bevare national stolthed

epa04178092 Turkish and Armenian people hold pictures of slain Armenian genocide victims as they attend a memorial to mark the 99th anniversary of the mass killings of Armenians in the Ottoman Empire, in Istanbul, Turkey, 24 April 2014. Armenia charged 24 April that Turkey continues to engage in 'utter denial' of what Yerevan sees as the Armenian genocide during World War I, following the most reconciliatory statement on the events to come from Ankara. In Yerevan, Armenian President Serzh Sargsyan issued a statement ahead of events marking the loss of about 1.5 million members of the community who were 'killed simply because they were Armenians.' Turkey has insisted the number of Armenian deaths is smaller than claimed by Yerevan, and that there was suffering on all sides during the war. EPA/SEDAT SUNA Foto: Sedat Suna/EPA/.

I DISSE DAGE markerer armeniere verden over 99-årsdagen for Det Osmanniske Riges massakrer på armenierne under Første Verdenskrig. I Det Osmanniske Riges efterfølger, Tyrkiet, er det forbudt at kalde massakrerne på armenierne for folkemord.

Armenien og de fleste historikere mener, at der var tale om folkemord, da op mod én million armeniere ifølge internationale forskere omkom i 1915, da Det Osmanniske Rige deporterede den kristne minoritet. Det skete som straf for påstået armensk samarbejde med osmannernes ærkefjende, Rusland.

Mange armeniere døde af tørst, sult og udmattelse under de månedlange vandringer i den syriske ørken, som de blev sendt ud på, hvor uddelingen af mad og drikke med vilje blev holdt på et minimum. Samtidig blev armenske ledere systematisk forfulgt og henrettet. Et kurdisk regiment, Hamidiye, forfulgte og plyndrede de deporterede armeniere.

Tyrkiet siger, at der godt nok døde omkring 300.000 armeniere, men at det skete som led i civile fejder, hvor også tyrkere døde. Men det afvises, at der var tale om folkemord, og personer, der bruger denne betegnelse, risikerer retsforfølgelse.

Således blev forfatteren Orhan Pamuk, nobelpristager og modtager af den danske Sonningpris, i maj 2011 idømt en bøde i erstatning til fem tyrkere, der følte deres nationale ære krænket, fordi Pamuk i 2005 havde anerkendt folkemordet.

I 2007 blev den tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink skudt og dræbt af en 17-årig nationalist i Istanbul. Dink var forinden blevet udråbt til forræder af tyrkiske nationalister, da han indrømmede folkemordet.

Ugur Ümit Üngör, adjunkt fra det hollandske Utrecht Universitet og ekspert inden for det armenske folkemord, forklarede under et ophold i Danmark for nylig, at tyrkerne frygter for armenske krav på territorium og økonomisk erstatning til efterkommerne af de dræbte, hvis de anerkender massakrerne som folkemord.

For det østlige Tyrkiet havde indtil 1915 en stor befolkning af armeniere. Efter at de blev dræbt, beslaglagde den tyrkiske stat deres jord. Armenien anerkender ikke grænsen mellem sig selv og Tyrkiet, og armenske nationalister taler stadig om at få tidligere armenske områder i Østtyrkiet tilbage.

TYRKIETS FRYGT FOR at skulle miste territorium til armenierne er imidlertid ikke en realistisk frygt, mener Mehmet Ümit Necef, lektor på Mellemøststudier, Syddansk Universitet, fordi det altid er meget vanskeligt at afgøre 100 år gamle territoriale stridigheder. Necef påger desuden, at intet land støtter armenierne i, at de skulle gøre krav på Østtyrkiet.

Her er Üngör uenig og henviser til Krim-halvøen, der indtil for nylig hørte under Ukraine, men blev indlemmet i Rusland trods internationale protester.

Om territorial løsrivelse er realistisk eller ej, så er både Necef og Üngör enige om, at bevarelsen af den tyrkiske selvforståelse står i vejen for en indrømmelse af folkemordet.

Necef forklarer, at tyrkerne i skolebøgerne aldrig er blevet præsenteret for armeniernes version af 1915-begivenheder. Tværtimod har tyrkerne været vant til at læse om sig selv som ofrene, der forsvarede sig mod vestlig, kristen aggression.

Ifølge Üngör er følelser og national stolthed afgørende for at forstå den tyrkiske benægtelse:

Hvis du har løjet over for den tyrkiske nation på 80 millioner indbyggere i næsten 100 år, er det svært bagefter at komme og fortælle dem, at alt, hvad de lærte i skolesystemet, er løgn.

Med til historien om det armenske folkemord hører, at mange muslimer i Osmannerriget, tyrkere og kurdere, med livet som risiko faktisk reddede armenierne fra massakrerne.

Den tyrkiske historiker Taner Akçam var en af de første tyrkere, der betegnede begivenhederne som folkemord og underviser i dag på Clark University i USA. Han er anerkendt som en international autoritet på området og oplyser, at der er kilder, der viser, at et flertal af tyrkere var imod den osmanniske regerings deportationer af armenierne. Han fortæller, at mange armeniere blev reddet af tyrkere og kurdere, der fik dårlig samvittighed.

I 2010 underskrev de tidligere fjender Tyrkiet og Armenien en aftale om at bilægge deres interne stridigheder. I aftalen hed det, at de vil normalisere forholdet til hinanden efter 100 års fjendskab. Den tyrkisk-armenske aftale forpligter ikke Tyrkiet til at anerkende folkedrabet.

Deniz Serinci, journalist