Jytte Klausen rammer sit eget glashus med stenen tiltænkt Hirsi Ali

Kritikken af den politiske forfatter Hirsi Ali er ikke ligefrem ærefuld, mener Ricardt Riis

Brandeis University i USA har trukket en ærespris tilbage, det havde givet til Hirsi Ali.
Brandeis University i USA har trukket en ærespris tilbage, det havde givet til Hirsi Ali. Foto: Christian Als.

Den 3. maj forsøger Jytte Klausen, professor ved Brandeis University i USA, at forklare, hvorfor hendes universitet trak den ærespris til Ayaan Hirsi Ali tilbage, som man havde tildelt hende.

Man forstår, at universitetet har nogle meget høje etiske værdier, specielt hvad angår ytringsfriheden, som man jo på ingen måde vil lægge hindringer i vejen for.

Men man har altså følt sig nødsaget til at tage hensyn dels til den ”skandaløst nedsættende karakteristisk af islam”, som Ali er kommet med, dels til hendes usande informationer, da hun søgte asyl i Holland. Det er, som Jytte Klausen skriver, forståeligt, at hun handler sådan, men ærefuldt er det ikke.

Nu var imidlertid begge de ting, Jytte Klausen nævner, kendt af offentligheden allerede på det tidspunkt, da universitetet besluttede at give en pris til Hirsi Ali. Mange har derfor ment, at det var de muslimske protester, der indløb, da pristildelingen blev offentliggjort, der har fået universitetet til at trække prisen til Hirsi Ali tilbage. Det ville derfor have klædt Jytte Klausen i det mindste at nævne disse protester. Bevares, det er da forståeligt, at hun ikke gør det, men ærefuldt er det ikke.

Sjovt nok kommer Jytte Klausen til at give os et forkert link i sin artikel. Hun havde til hensigt at give et link til et Spiegel-interview med Hirsi Ali, hvoraf det fremgår, at hun virkelig regner Muhammed for en pædofil, men kom ved en fejltagelse til at give os et link til et interview med Ali, hvoraf det fremgår, at hun har forstået, hvad ytringsfrihed er, langt bedre end det højetiske universitet.

I dette interview forklarer Ali, at der nok kan rettes indvendinger imod Theo van Goghs film, men at det, når han er blevet myrdet, slet ikke er det, det drejer sig om. Og at man nok kan diskutere tegningernes lødighed, men at det, når ambassader er brændt af og danskere truet på livet, slet ikke mere er det, det drejer sig om.

Her skulle Vesten have reageret med solidaritet: ”Tegningerne skulle trykkes overalt. Når alt kommer til alt, kan araberne ikke boykotte varer fra ethvert land. De er alt for afhængige af at importere. Og skandinaviske selskaber skulle have erstatning for deres tab. Det er da det mindste, vi kan betale for ytringsfrihed.” For, som hun siger, når Vesten beder om undskyldning, vil araberne være mere end lykkelige ved at kunne sige, at Allah har brækket rygraden på de vantro.

I kraft af dette fejlagtige, men alligevel rigtige link kan alle se, at de værdier, Brandeis University bruger, når man vil bedømme Hirsi Ali, ynkeligt falder igennem over for Alis værdier. Eller man kan sige, at Jytte Klausen med den sten, hun kaster mod Hirsi Ali, har ramt sit eget glashus.

Ricardt Riis, Carit Etlars Vej 25, Horsens