MENS BT OG ALSKENS MEDIER har travlt med at sole sig i successen med Se og Hør-skandalen, brillerer aviserne med at overvåge deres egne læsere og videregive oplysninger om deres netadfærd til mellemmænd.
Det klinger en smule hult, når man hører medierne bekymre sig på borgenes vegne over overvågningssamfundet i disse dage. Går man på BTs hjemmeside, vil man blive bombarderet af den ene overvågningsmaskine efter den anden.
Den danske avis har nemlig allieret sig med et væld af softwarefabrikanter, der kan se, hvem du er, og hvor du kommer fra. Denne information bliver brugt til at samle viden om dig, så man kan overtale dig til at købe avisen eller se på flere reklamer, hvilket alt sammen skæpper i kassen.
BT har for eksempel allieret sig med Facebook, der fortæller BT, hvem der besøger deres nyhedssite. Med login via Facebook kan aviserne potentielt få adgang til, hvem du stemmer på og/eller dine interesser.
BT benytter sig også af Google til at skaffe sig adgang til dine personlige oplysninger, såfremt du har oplyst dem et andet sted på nettet. Hertil kommer en række dataindhentningsværktøjer som Digital Analytix fra fimaet Comscore, der indsamler data om, hvem du er, hvor du er, og hvad dine interesser er.
Forrige søndag ville koret af forargede chefredaktører i Presselogen på TV 2 ingen ende tage, og solisten over de indignerede var Bo Lidegaard fra Politiken.
Et hurtigt besøg forbi pol.dk viser imidlertid, at Politiken er en af de værste overvågningssyndere. Således benytter avisen sig af 13 webmaskiner til at overvåge og plante mekanismer, der som tæger hænger på dig rundt på nettet og registrerer enhver bevægelse.
Politiken flankeres af BT, der ligeledes sender 13 overvågningsrobotter efter dig, mens Ekstra Bladet må nøjes med en skuffende tredjeplads blandt de undersøgte aviser.
Faktisk er der ikke ét eneste mainstreammedie i Danmark, der ikke overvåger deres læsere systematisk. Det viser et tjek foretaget af undertegnede med detektoren Ghostery, som er et plugin til din browser. Ghostery afslører, hvilke eksterne sporingsmaskiner hjemmesider gør brug af. Nogle af maskinerne er harmløse og forbedrer din oplevelse, mens andre gemmer information om dig og din færden på nettet.
SOM OM denne systematiske overvågning ikke er nok, så videregiver størstedelen af aviserne også informationen til tredjepartsaktører, der samler informationen i netværk og anvender den til at markedsføre produkter på nettet. På den måde bliver din adfærd kategoriseret, systematiseret og sendt videre til mellemmænd, der bruger denne information til egen vinding.
Google og Facebook er nogle af de firmaer, der har specialiseret sig i at overvåge din adfærd. De gør det i din Gmail, de gør det på din Facebook, og så gør de det hver gang, du besøger en hjemmeside.
Når du ser på Politiken, BT eller leder efter nyt arbejde på den offentlige hjemmeside Jobnet, registrerer Google information om, hvem du er, og hvad du er interesseret i. Dele af denne information er tilgængelig for annoncører, der ønsker at reklamere mod dig. De kan nemlig logge ind hos Google og købe annonceplads, der passer til din profil.
Hvis landets medier er så bekymrede for privatlivets fred, som det er blevet indikeret de sidste par uger, så bør man gribe i egen barm og fjerne store dele af de sporingsmaskiner, der følger deres egne læsere rundt på nettet. Alt andet er dobbeltmoral af værste skuffe og delegitimerer al bekymring for offentlighedens interesse.