Prøv avisen
Debat

Vranglæren i Rom: Helgenkåringer er en misforståelse

Pave Frans erklærede i sidste måned både Johannes XXIII og Johannes Paul II for helgener Foto: Tony Gentile/Reuters/.

Det er mig ubegribeligt, at den katolske kirke overhovedet opererer med et helgenbegreb, skriver pensioneret lærer

TIDLIGERE PÅ ÅRET kårede den katolske kirke to afdøde paver og gjorde dem til helgener.

Det er mig ubegribeligt, at den katolske kirke overhovedet opererer med et helgenbegreb og kan finde på at gøre afdøde mennesker til større helgener, end de var i forvejen. Derfor er disse kåringer jo det rene menneskeværk og uden kristeligt endsige bibelsk belæg.

Enhver af os kender sikkert eller har kendt mennesker, som vi så op til, både på grund af deres eksemplariske levned og på den måde, de handlede over for deres medmennesker på.

Det kan være den opofrende mor, der ikke skånede sig selv, for at hendes børn kunne hjælpes frem i livet, eller det kan være den eksemplariske ungdomsleder, der viste unge mennesker et strålende eksempel til efterfølgelse.

Sådanne mennesker har uden selv at vide det givet medmennesker i deres omgivelser et glimt af det himmelske, af noget paradisisk. Gennem disse mennesker er vi blevet beriget og har set dem som eksempler til efterfølgelse.

Med hensyn til begrebet helgen, så giver Grundtvig det bedste bud på, hvad man skal forstå ved en helgen. Ifølge hans salme ”Helgen her og helgen hisset” betyder helgen simpelthen et Kristus-troende menneske om det er ”her” i levende live eller ”hisset”, når det er hensovet, uden hensyn til, om vedkommende har udmærket sig historisk ved kristelige dyder eller nådegaver, sådan som det tænkes i romerkirken.

Ud fra denne vurdering er ethvert Kristus-troende menneske her eller hisset en sand helgen. Læs også saligprisningerne, som de står skrevet i Matthæusevangeliets kapitel 5, vers 3-11.

I Lukasevangeliets kapitel 17 giver Jesus sit bud på, hvad vi skal gøre som hans tjenere: ”Takker han vel tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet ham? På samme måde er det med jer: Når I har gjort alt det, der er befalet jer, skal I sige: Vi er kun ringe tjenere; vi har ikke gjort andet, end hvad vi var skyldige at gøre.”

Ud fra disse Jesus-ord er det vanskeligt at se noget kristeligt eller bibelsk belæg for hverken at saligkåre eller helgenkåre noget menneske, hvad enten der er tale om en nok så afholdt afdød pave eller en fattig gadefejer.

Hvad der er romerkirkens idé med at fortsætte traditionen med at saligkåre afdøde mennesker og siden efter gøre dem til helgener, kan der kun gisnes om. Det virker, som om denne kirke fratager Gud den almægtige den ære og magt, som alene tilkommer ham.

Når romerkirken belærer sine troende, at de har brug for særligt udvalgte personer som forbilleder eller mellemled i deres henvendelse til Gud, gør denne kirke sig skyldig i vranglære. Kristne i denne verden har ikke brug for nogen menneskeskabt relæstation. Mens Jesus gik her på jorden, lærte han os at bede Fadervor!

Det ville tjene den katolske kirke til ære og hele kristenheden til gavn, om denne kirke holdt inde med disse fuldt ud overflødige og menneskeskabte salig- og helgenkåringer.