Studenterliv. Den digitale verden udfordrer koncentrationen

Vi skal gøre eleverne digitalt dannede og gøre dem i stand til at evaluere, reflektere, selektere og kommunikere med den digitale omverden og indimellem fordybe sig alene, uden at være på.
Vi skal gøre eleverne digitalt dannede og gøre dem i stand til at evaluere, reflektere, selektere og kommunikere med den digitale omverden og indimellem fordybe sig alene, uden at være på.

VI LEVER OG LÆRER i en digital verden, hvor det er helt normalt og forventet, at vi er online konstant. Den digitale virkelighed har tilført gymnasieskolerne, læreren og undervisningen et hav af nye og spændende værktøjer til anderledes måder at undervise, udfordre, motivere og inddrage eleverne på.

Men det har desværre også medbragt helt nye forventninger og krav til de unges koncentrationsevne og ikke mindst til deres ”digitale rygrad”.

Lige så udviklende og anvendelig den nye teknologi kan være, lige så krævende er det for både elever og lærere at finde den gyldne mellemvej for anvendelighed, motivation og distraktion.

En måde at hjælpe eleverne på med at fokusere på læringsaspektet og ikke lade sig friste af de mange digitale svinkeærinder er konceptet omlagt skriftlighed skemalagt elevtid.

Her får eleverne mulighed for at starte på de skriftlige opgaver i timer, hvor læreren ikke blot er til stede for at motivere og hjælpe med proces og specifikke spørgsmål. Eleven inviteres ind og fastholdes samtidig inde i læringsrummet, hvor de sociale medier bliver anvendt på en effektiv måde, og hvor læreren kan orkestrere eleven i brugen af de digitale muligheder.

Vi må huske på, at internettet først blev en del af danskernes hverdag i 1990erne, og at de unge, som i dag går på landets gymnasier, pr. definition er digitalt indfødte. Mange af de ting, som vi andre har lært at bruge med tiden, har altid eksisteret i deres liv smartphones, Facebook, Google med videre.

Og vi ved, at eleverne er i stand til at orientere og organisere sig hurtigt på platforme, de møder i den digitale verden, men der er også et øget behov for at hjælpe de unge med at fokusere og navigere på de mange platforme de skal have styrket den digitale rygrad.

Selve måden at tænke undervisning på har i det hele taget ændret sig markant. Tanken om én lærer, ét lokale, én klasse er ikke længere lige så aktuel, og der findes mange forskellige måder at undervise på.

Et eksempel, hvor de digitale læringsmidler virkelig kommer eleverne til gode, er, når klasseværelset vendes på hovedet også kaldet ”flipped classroom”. Her er forberedelse og gennemgang vendt på hovedet. Eleverne bruger tiden derhjemme på at sætte sig ind i nyt stof ved for eksempel at se lærerens tavlegennemgang eller kommenterede powerpoint via et socialt medie.

Efterfølgende kan eleven sende læreren spørgsmål til indholdet, der så kan tilrettelægge undervisningsmodulet med udgangspunkt i de problemer, de enkelte elever oplever.

Lærerens rolle går fra at være formidler til at fungere som vejleder for de enkelte elevers læringsproces. Sådan oplever færre elever frustration i undervisningen, og læreren kan bedre målrette undervisningen til elevernes specifikke udfordringer.

Vi skal forberede de unge til det arbejdsmarked og den virkelighed, der findes på den anden side af uddannelsesverden, og her er det ikke længere en virkelighed at sidde koncentreret om ét projekt ad gangen.

Vi lever i en digital og global verden, hvor grænser mellem lande bliver mindre og mindre, og det er ikke mindst takket være digitaliseringen. Informationsstrømmene er uendelige, og det handler i dag mere om begrænsningens kunst end om at tilegne sig viden. Her kommer den digitale dannelse og den digitale rygrad ind i billedet.

Som leder af klasseværelset har læreren ikke kun til opgave at motivere og inddrage de unge, men samtidig at assistere dem i anvendelsen af de sociale medier.

Vi skal gøre eleverne digitalt dannede og gøre dem i stand til at evaluere, reflektere, selektere og kommunikere med den digitale omverden og indimellem fordybe sig alene, uden at være på.