Prøv avisen
Debat

En misforstået protestantisk kritik af de katolske helgenkåringer

Hvor mange kirkelige skikke kan siges at have et bibelsk belæg, spørger universitetslektor med henvisning til kritik af katolske helgenkåringer. -

Er Kingo, Brorson, Grundtvig og Hans Tausen nye danske helgener? De mindes og æres af samme årsager som de katolske helgener: De har gjort en særlig indsats til opbyggelse af de troende. Og hvem vil være foruden vore store salmedigtere?

DEN 26. MAJ havde Karl Marksten nogle kritiske bemærkninger om helgenkåringen af de tidligere paver Johannes XXIII og Johannes Paul II. Han mener, at helgenkåringer er ”menneskeværk og uden kristeligt endsige bibelsk belæg”.

Tja, hvor mange kirkelige skikke kan siges at have et bibelsk belæg? Ser vi på en central folkekirkelig handling som søndagens højmesse, hvor meget i denne har et bibelsk belæg? Forbilledet er den sidste nadver, skærtorsdag i Jerusalem.

Dette var et bordfællesskab, et måltidsfællesskab mellem Jesus og hans disciple. De lå eller sad omkring et bord. Sådan har det også været forstået gennem tiderne, der er talrige billedfremstillinger af dette siden katakomberne og i tiden frem til i dag.

Af særlig interesse er Lucas Cranach den yngres billede fra 1565, hvor de oprindelige disciple er skiftet ud med Luther og hans venner. De sidder sammen med Jesus omkring et bord, og lammet ligger klar på bordet. Bliver Luther, Melanchthon og Bugenhagen her ophøjet til helgenstatus?

I FOLKEKIRKENS søndagshøjmesse sidder alle på rad og række og kigger samme vej, og præsten står med ryggen til menigheden. Det er meget svært at forklare, at nadveren er et fælles måltid så bibelsk belæg?

Men hvad med folkekirken og helgener? Ja, der er jo ganske mange af vore middelalderkirker, som stadig har bevaret det oprindelige helgennavn, Sankt Michael, Sankt Peder, Sankt Clemens og så videre. Ikke mindst er der talrige kirker indviet til Maria, Vor Frue.

Men hvad med nyere danske kirker? På det seneste er hospitalskapellet på Hvidovre hospital navngivet efter den hellige Maria Magdalene. Her i København har vi en Kingos Kirke, Brorsons Kirke, Grundtvigs Kirke og en Hans Tausens Kirke for at nævne nogle. Er Kingo, Brorson, Grundtvig og Hans Tausen nye danske helgener? De mindes og æres af samme årsager som de katolske helgener: De har gjort en særlig indsats til opbyggelse af de troende. Og hvem vil være foruden vore store salmedigtere?

Og hvad skriver bekendelsesskrifterne om helgener? Den Augsburgske Bekendelse skriver i artikel 21: ”Om helgendyrkelse lærer de (de lutherske), at ihukommelsen af de hellige kan fremføres offentligt, for at vi skal efterligne deres tro og gode gerninger i overensstemmelse med vort kald “”

DET ER nok de færreste af os, som kan måle os med vore salmedigtere. Her er det så, at katolikkerne har helgener for hvad som helst. Den hellige Josef er arbejdernes helgen, den hellige Isidor af Sevilla er internettets helgen, og Frans af Assisi er også i vor tid en inspiration for mennesker, der stræber efter det enkle liv.

Når Guds moder, Maria, har været og er æret, må det være fordi, at de fleste kvinder kan spejle sig i hendes liv. Marias med-liden med sin søn er sikkert genkendelig for mange kvinder i fortid og i nutid.

Er der menneskeværk i den kirkelige praksis? Hvor i Bibelen står der, at der skal være et kors i kirkerne? Hvor skrives der om orgler? Hvor står der om kirker? Den sidste nadver foregik i en sal, bespisningen af de 5000 foregik under åben himmel.