Prøv avisen

Er det lykken at kunne skifte køn på papiret?

kønsskifte, unisex, transkønnet

Folk må føle sig, som de vil, leve som de vil og klæde sig som de vil, så længe de ikke generer andre. Men vi er imod, at regeringen med forslaget om juridisk kønsskifte ændrer den måde, vi opfatter køn på. Det er et værdiskred og endnu et skridt mod det kønsløse samfund, hvor kønnene udviskes, skriver Charlotte Dyremose, ligestillingsordfører (K)

ER DET lykken at kunne skifte køn på papiret, eller skader det landets sikkerhed, hvis oplysningerne i passet ikke svarer til den biologiske virkelighed?

Det kan regeringen øjensynligt ikke blive enig med sig selv om. For nylig oplevede vi i folketingssalen, at sundhedsministeren indirekte underkendte indenrigsministerens lovforslag.

Uenigheden mellem den socialdemokratiske Nick Hækkerup og De Radikales Margrethe Vestager opstod i forbindelse med, at regeringen vil gøre det muligt at skifte juridisk køn. Nu skal blot oplevelsen af at tilhøre det andet køn være nok til, at man kan få nyt personnummer og pas med mere. Vel at mærke uden at man også fysisk skifter køn.

Under behandlingen i Folketinget af de sundhedsmæssige aspekter af lovændringen gav den tidligere forsvarsminister og nuværende sundhedsminister, Nick Hækkerup dog udtryk for, at hvis oplysningerne i passet om for eksempel højde ikke stemmer overens med virkeligheden, så vil det være til skade for sikkerheden blandt andet på fly. Han fandt således at en sådan ændring ville være på bekostning af fællesskabet og til skade for os alle.

Jeg havde desværre ikke mulighed for at få afklaret, om hans sikkerhedsvurdering også gælder, når cpr-nummer og biologi ikke stemmer overens, eller om det alene skulle gælde højdeforskel, hvilket jo kan være ganske vanskeligt at se logikken i.

GIVETVIS HAR sundhedsministeren ret, og med sin kritik udstillede han blot et af de mange problemer, det uigennemtænkte forslag rummer. Vil værnepligten fremover følge det biologiske eller det juridiske køn? Og hvad vil ministeren i givet fald drage af konsekvenser, hvis personer skifter køn for at undgå værnepligt?

Hvordan skal personalet i offentlige svømmehaller forholde sig, hvis en juridisk kvinde, der biologisk er mand, måtte insistere på at benytte kvindernes omklædningsrum? Det er blot nogle af de mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med forslaget, som jeg har bedt ministeren om at uddybe skriftligt.

Ingen tvivl om, at det er forbundet med stor sorg og smerte at leve i en krop, man ikke føler sig hjemme i. Og heldigvis er det i dag muligt for personer, der oplever og føler sig som det andet køn, at gennemgå et kønsskifte. Det har 61 personer gjort siden 2007.

Efter kønsskiftet orienterer Sundhedsstyrelsen cpr-registret, så den nye identitet med nyt navn, pas og cpr-nummer kan træde i kraft. Faktisk kan man i dag, allerede inden kønsskiftet er gennemført, tage navneforandring og få et nyt pas, hvor kønnet markeres som et kryds.

En ordning, der gør det muligt for personen at fungere i samfundet, mens kønsskiftet realiseres.

Den fremgangsmåde bakker Det Konservative Folkeparti op om. Men vi siger fra over for regeringens kulturradikale model, som i virkeligheden lægger op til kollektivt bedrag.

Folk må føle sig, som de vil, leve som de vil og klæde sig som de vil, så længe de ikke generer andre. Vi lever i et frit land. Men vi er imod, at regeringen med forslaget grundlæggende ændrer på hele den måde, vi opfatter køn på. Det er et værdiskred og endnu et skridt mod det kønsløse samfund, hvor kønnene udviskes.

Derfor finder vi det stærkt problematisk, at loven nu ændres, så sundhedsloven fremadrettet definerer en kvinde som ”en person med livmoder” og en mand som ”en person med mindst en testikel”.

NU MÅ kønsforskrækkelsen stoppe. Køn er vigtigt. Det viser også debatten om muligheden for kønsskifte. Som kvinde vil jeg ikke karakteriseres som en person med livmoder. Og hvad med de mange kvinder, der på grund af sygdom har mistet deres livmoder? Hvad er de så i sundhedsloven?

I øvrigt tvivler jeg stærkt på, at det er vejen til bedre forhold for transkønnede at tage hele samfundet som gidsler i stræben efter intetkøn.

At de kvinder, der er blevet til mænd på papiret, kan få adgang til kunstig befrugtning og dermed blive mødre, gør kun situationen endnu mere grotesk. For det må give ikke så lidt forvirring for et barn, der vokser op født af en mor, der på papiret og i samfundet er en mand.

Og hvorfor overhovedet lave den lovændring? Hvis en biologisk kvinde er transkønnet og inderligt ønsker sig, at hun var født som mand, så har jeg svært ved at forestille mig, at hendes hedeste ønske skulle være at blive mor.

Samtidig skal mænd, der på papiret er blevet kvinder, fremover tilbydes screening for brystkræft, mens kvinder, der juridisk er blevet mænd, ikke længere får tilbuddet.

Jo, jeg kan godt forstå, at regeringen har svært ved at holde argumentationen. At Venstre siger ja til juridisk kønsskifte kommer derimod fuldstændig bag på mig. Ikke kun juraen, men også værdierne er øjensynligt i skred.