Kinesisk økonomi stormer fremad. Vi skal til at lære kinesisk allerede i folkeskolen. Betyder det så, at vi skal til at lære tusindvis af kinesiske skrifttegn, lære at tegne hvert enkelt tegn omhyggeligt i den rette streg-rækkefølge? Nej, det behøver vi ikke, i dag klares det af computeren.
Og den klarer snart mere end det. Man fotograferer blot en side med kinesisk skrift og får det derefter vist på dansk. Eller man taler dansk til sin håndholdte computer, og den fortæller det videre på kinesisk. Muligheder, der er under hastig udvikling og forbedring.
Men det vil dog være gavnligt for en god kommunikation, hvis vi lærer nogle få kinesiske ord og skrifttegn, før vi møder op i Kina for at samtale på engelsk.
Når vi så skal lære at sige nogle få korte sætninger og læse enkelte skrifttegn, mener jeg, at det er hensigtsmæssigt at forsøge med den for os danskere mest simple del af kinesisk sprog og skrift, som for eksempel vist i nogle små hæfter med ”huskefif” skrevet af Tian (i Kina) og mig (til voksne elever).
Til undervisning i folkeskolen benyttes for eksempel en munter lærebog på dansk: ”Kuaile Hanyu”. Bogen (som på engelsk hedder ”Happy Chinese”) er i farver med tegninger og små fotografier og er udgivet fra Kina på mange sprog i skrift og tale. Det er en god og billig begynderskolebog i kinesisk skrift og sprog til ivrige skoleelever med en kinesisk arbejdsdisciplin?
Den er med et perfekt dansk og inkluderer for eksempel ordene Danmark, København og dansk. Bogen er i 24 lektioner på 113 ikke tæt beskrevne sider og kunne passe til et skoleår med kinesisk to timer om ugen, hvor ivrige elever bliver terpet af kyndige forældre om aftenen.
I de 24 lektioner lærer man omhyggeligt at skrive næsten 100 skrifttegn med den rette streg-rækkefølge, men man skal kunne læse (genkende) en del flere tegn, som vist på de godt 100 ordkort, som læreren kan række op og vise eleverne til træning. For en kinesisk skoleelev, der gerne skulle beherske flere tusinde skrifttegn efter folkeskolen, virker 100 tegn på et år ikke imponerende.
Men det er alt for stor en mundfuld for danske skoleelever, især for dem, der har valgt kinesisk, ”fordi et eller andet fag skulle man jo vælge”. De genkender kun få af de 100 tegn. I stedet for at begynde med de nemmeste tegn starter man i lektion et med at skulle skrive noget mere vanskelige tegn i den rette streg-rækkefølge. At kunne skrive fyldige kinesiske skrifttegn med den rette streg-rækkefølge med videre er en beundringsværdig kunstart med indhold til et langt rigt liv. Men det er bedre at starte mere simpelt og gribe opgaven mere ingeniørmæssigt an.
Kinesisk er for vanskeligt et sprog at lære til fuldkommenhed for langt de fleste danskere. Man kan lære meget andet på den samme tid. Læs for eksempel mit referat af et interview med en dansk gymnasieelev, der har gået i skole i Kina og som fraråder danske elever at vælge kinesisk.
”Kuaile Hanyu” ”Kinesisk i højt humør” er en skolebog til begyndere (11-16-årige skoleelever). En flot lærebog, men måske lidt for ambitiøst for danske skoleelever? En bog, som kunne have haft glæde af medvirken af en forfatter på begynderniveau?