Prøv avisen
Debat

Lad os rulle kønsskifteloven tilbage

Kønsskifteloven indskriver sig i en frigørelsens tradition. En tradition, som hænger tæt sammen med både liberalismen og kulturrelativismen, og som kan føres helt tilbage til Den Franske Revolution, skriver debattør

Den netop vedtagne kønsskiftelov, som groft sagt giver mulighed for at skifte køn efter lyst og behov, er en fornægtelse af livets vilkår, skriver formand for Sønderjyllands Konservative Ungdom

ETHVERT MENNESKE fødes ind i en given sammenhæng i en konkret virkelighed. Vi fødes således alle ind i en bestemt nation med en særegen kultur og historie.

Vi fødes ind i forskellige familier, og vi fødes med bestemte gener; nogle som kvinder, andre som mænd. Det er livets vilkår. De er blevet os givet, og dem må vi acceptere og leve ud fra.

Den netop vedtagne kønsskiftelov, som groft sagt giver mulighed for at skifte køn efter lyst og behov, er en fornægtelse af livets vilkår. Her er tale om et socialkonstruktivistisk forsøg på at forvride virkeligheden og tegne et billede af køn som værende noget, man selv vælger eller måske helt fravælger, hvis man nu skulle have lyst til det.

Hermed nedbrydes det helt grundlæggende biologiske skel mellem mænd og kvinder, og der ændres således på fuldstændig fundamentale kategorier. Dette gøder jorden for et værditab uden lige.

Kønsskifteloven indskriver sig i en frigørelsens tradition. En tradition, som hænger tæt sammen med både liberalismen og kulturrelativismen, og som kan føres helt tilbage til Den Franske Revolution. Det centrale mantra er emancipation: individet skal gøres fri af sine lænker. Fri af kristendommen, fri af kongemagten, fri af kulturen og nu også af livets grundlæggende vilkår fri af den menneskelige biologi.

Denne traditions hærgen i frigørelsens navn efterlader et tomrum. En jungle uden moralske og kulturelle regler og uden social orden. Vi lades tilbage i den totale frigørelses mørke, hvor vi må famle i blinde for at finde noget at navigere efter. Vi efterlades frigjorte, men også rodløse og vildfarne, og uden et kompas til at finde vej.

Det er netop den åbenlyse konsekvens af nivelleringen af forskellene mellem mand og kvinde. Hvad er fast, hvis ikke livets vilkår? Hvad er fast, hvis ikke noget så grundlæggende som vores køn? Med kønsskifteloven skabes et samfund, hvor det hele flyder, og hvor faste normer og værdier er ord uden betydning.

Det tegner et billede af et Danmark på vej i den forkerte retning. Et Danmark, hvor individualismen har sejret, hvor drømmen om den værdineutrale stat er altoverskyggende, og hvor hensynet til nationens historie og kultur dermed ignoreres.

Fremtidens Danmark, som det tegnes af kønsskifteloven, er ikke et Danmark, som er sin kristne historie og kultur bekendt. Det er et Danmark, hvor mennesket er en ø. Frigjort, men derfor også vildfarent.

Et tilbagerulning af kønsskifteloven bør derfor stå højt på en kommende borgerlig regerings dagsorden.