Prøv avisen
Debat

De hjemløse fortjener bedre behandling

Supermarkedet Tesco i det centrale London har fået kritik for at opsætte pigge, som menes at være skabt for at forhindre hjemløse i at lægge sig til at sove foran butikkens varme ruder Foto: Scanpix

Er det byforskønnelse eller klapjagt, når hjemløse jages ud af bymidten, spørger formand for Rådet for Socialt Udsatte

ER DET UDTRYK FOR bykosmetik, når bænkene forsvinder i bybilledet? Og for musikglæde, når der lyder høj hornmusik i tunnelen under Vejle Banegård? Eller er klapjagten på hjemløse og andre, der kan ”forstyrre” den offentlige orden og ”forringe billedkvaliteten”, gået ind? Der er nok desværre mest tale om det sidste. Der er mange holdninger på spil i forhold til, om der skal være plads til alle i de offentlige rum. Under alle omstændigheder er det sikkert og vist, at vi end ikke med elendige opholdsmuligheder i det offentlige rum kan planlægge os ud af de problemer, der gør, at hjemløse og andre socialt udsatte er en del af vores samfund og af bybilledet. ”Forskønnelsen” bliver i stedet til en fælles, kulturel elendighed.

Fattigdommen har været stigende gennem en årrække, og mange socialt udsatte får ikke den hjælp, de har brug for i forhold til deres massive og komplekse problemer. Udfordringen er derfor først og fremmest at sikre, at socialt udsatte får de nødvendige tilbud og de skal dels være bedre, dels være flere.

Tilbuddene bliver ikke givet i dag. Det gør de heller ikke i morgen uanset, at der løbende bliver taget politiske initiativer, der skal forbedre forholdene. Det skyldes, at det alt for ofte er meget små skridt, der bliver taget.

Blev de små skridt akkompagneret af hornmusikken i banegårdstunnelen på Vejle Banegård, ville mange af dem tage sig ud som en march på stedet noget, der kalder på opmærksomhed, men som ikke rykker noget.

Der er dog undtagelser. Aftalen mellem Folketingets satspuljepartier om at bruge 2,2 milliarder kroner på psykiatrien i de kommende år er godt nyt for de mange medborgere, der slås med psykiske problemer herunder udsatte borgere. Men fordi pengene hentes i satspuljen, bliver der langt færre penge til at prioritere indsatser for hjemløse, misbrugere og andre udsatte grupper.

Pengene i satspuljen fremskaffes ved, at personer på overførselsindkomst som for eksempel pensioner og kontanthjælp ”afleverer” en del af den pris- og lønregulering, som sker hvert år, til puljen. Men de penge kan ikke bære indsatsen for socialt udsatte alene.

Ja, faktisk er det helt urimeligt, at overførselsindkomsterne siden 1993 gradvist er blevet udhulet for at sikre en satspulje. Der er brug for, at det i højere grad bliver pengene på den store finanslov, der kommer i spil i forhold til socialt udsatte den finanslov, som vi alle bidrager til over skatten.

Skal vi ændre på billedet af en utilstrækkelig indsats i forhold til socialt udsatte, så hjælper det ikke at ændre på gadebilledet. I stedet skal den sociale indsats ændres, så den i højere grad er båret frem af en langt stærkere politisk prioritering fordi vi vil et samfund, hvor de mennesker, der ligger ned, får en hjælpende hånd til at komme på fode igen også hjemløse.

Sidste år svarede 71 procent af danskerne i en Epinion-undersøgelse lavet for Rådet for Socialt Udsatte, at udsathed er et problem. 17 procent svarede, at de er eller har været udsatte. Udsathed berører altså rigtigt mange mennesker både i og uden for gadebilledet.