Prøv avisen
Debat

Ateister sætter ikke dagsordenen. Det klarer de gamle religioner selv

Foto: Gabriel Bouyes

Vi vil gerne bruge enhver lejlighed til at vise verden og især dens betydelige religiøse befolkning, hvilke skadevirkninger religionerne har. Men religionerne vælger selv, hvad vi kritikere kommer til skyde på. Jo værre de ter sig, jo værre bliver anklagerne, skriver ateisten Anders Stjernholm

ATEISTER BESKYLDES i ny bog for at være en parasit på religionerne og udnytte religiøse fanatikeres handlinger til at skyde verbalt mod alle religiøse. Men det er ikke ateister, der bestemmer slagmarken.

Bjarne Nørum videregav den 26. juni Nick Spencers nyeste tanker om ateisme. Spencer er forskningschef hos en kristen tænketank, der hedder Theos, og har netop skrevet bogen ”Atheists. The origin of the species”.

Spencer argumenterer blandt andet for, at ateismen udspringer fra religionen. Uden den at fornægte, ville ateister ikke være til. Jeg er enig.

Mit virke som ateist er betinget af, at der findes religion, jeg kan benægte og modargumentere. Ligesom kriminalbetjent Frank Drebin fra ”Høj pistolføring”, som gerne var arbejdsløs i en verden uden kriminalitet, var jeg gerne ingenting i en verden uden religion. Det ville også give mig tid til og overskud til at diskutere noget mere fornuftigt end gammel overtro.

Spencer bruger den indlysende pointe til at bruge et negativt udtryk som ”parasit” om ateister. Lidt uværdig retorik. Men en vigtigere anklage er, at ateister bruger religioners værste indslag (for eksempel terrorangrebene den 11. september 2001) til at rase imod al religion. Også den mere uskyldige slags.

Men det er jo ikke ateisterne, der henleder opmærksomheden på de store onde religiøse bedrifter. De får fint opmærksomhed, uden vi behøver at pege. Vi bruger den opmærksomhed, disse begivenheder får til at belyse, hvilken rolle religionerne spiller.

Vi vil gerne bruge enhver lejlighed til at vise verden og især dens betydelige religiøse befolkning hvilke skadevirkninger religionerne har. Men det er religionerne, der sætter barrens højde. Det er dem, der mere eller mindre frivilligt vælger, hvad vi kritikere kommer til skyde på. Jo værre de ter sig, jo værre bliver anklagerne.

Jeg vil måske gerne belyse, hvordan religiøs undervisning af børn ødelægger deres seksualitet senere i livet på grund af skyldfølelse. Men det er en lille ting, som ganske naturligt ryger lidt i baggrunden, når en hellig kriger bomber en togstation.

Vi er enige langt hen ad vejen, Spencer og jeg. Ateismen kommer af teismen. Det ligger allerede i ordene. Men det er ikke ateisterne, der sætter dagsordenen. Vi modargumenterer alle religionens skadevirkninger, nyhedsstrømmen afgør hvilke.