Prøv avisen
Debat

Alternativet til religiøs tro imponerer på ingen måde

Talsmand for Ateistisk Selskab, komiker Anders Stjernholm Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Ateismen er så afgjort ingen sikkerhed mod nogen form for overgreb. Tværtimod! Skadevirkningen af ateismen behøver vi andre ikke pege på, det klarer ateisterne selv, skriver tidligere provst

TALSMAND for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, fremfører i sit debatindlæg ”Ateister sætter ikke dagsordenen” i Kristeligt Dagblad den 28. juni nogle særdeles selvgode og overfladiske betragtninger.

To ting springer i øjnene: Det første er fraværet af selvkritik. Som om ateister ikke er deltagere, men neutrale tilskuere til ondskab og fejlgreb. Religionerne afslører ustandselig deres fejlgreb, siger han. Ja, så langt er vi enige, for sådan er mennesker. Sagen er, at nøjagtig den samme virkelighed rammer ateisterne.

Fra 1917 til 1989 propaganderede det ateistiske sovjetstyre med den ”videnskabelige humanisme”. Den kostede 60 millioner sovjetborgere livet. Maos ateistiske kulturrevolution betød udryddelse af 30 millioner kinesere. I dag henretter det ateistiske styre i Kina flere på årsbasis end alle verdens øvrige nationer tilsammen. Det ateistiske Nordkorea udgør én stor koncentrationslejr med en menneskelig forarmelse, som næppe kender noget sidestykke.

Nej ateismen er så afgjort ingen sikkerhed mod nogen form for overgreb. Tværtimod! Skadevirkningen af ateismen behøver vi andre ikke pege på, det klarer ateisterne selv! Det kan godt være, at Anders Stjernholm kan læne sig tilbage og lure på de religiøse fejlgreb, men glem ikke at feje for egen dør! Overalt, hvor der er mennesker, sker der overgreb, også blandt ateister!

Det andet, der springer i øjnene i Stjernholms artikel, er den manglende sondring mellem religionerne, og hvad de hver især står for. Enhver med lidt indsigt i åndshistorien ved, at kristendommen er humanismens vugge. Hjælp til nødstedte har fra begyndelsen været en del af kristendommen, for det prædikede Kristus.

Dertil kommer sondringen mellem det verdslige og åndelige regimente. Religionen skal ikke blande sig i øvrighedens sager. Deraf følger åndsfriheden. Al tvang er umulig i kristentroen, for troen kan kun modtages med hjertets frie tilslutning. Der har været lang vej, før kristendommen fandt dette spor, men det er det, Stjernholm må forholde sig til i dag, i hvert fald i europæisk kontekst.

Henved 300 millioner kristne bliver forfulgt på et eller andet niveau netop nu. Det sker primært i ateistiske diktaturer og der, hvor en anden unævnelig religion har magten.

Anders Stjernholm repræsenterer slet ikke den objektive, videnskabelige sandhed. Nej, når han angriber troende, så er der tale om tro mod tro.