Skolen har snart 200-årsjubilæum. Danmark har en spændende skolehistorie og en skoletradition, som mange andre lande har ladet sig fascinere og inspirere af. Det bliver fejret landet over med alverdens arrangementer. Og der er sandt at sige sket meget på de 200 år, hvor skolen har udviklet sig fra at være forkyndende til oplysende, dannende og senest til forberedelse til arbejdsmarkedet altså en fabrik.
Nu skal alle børnene yde det absolut optimale og videre i systemet hurtigst muligt, så de kan komme ud og konkurrere mod Kina og alle de andre store drenge, som sparker hårdt.
Er der så meget at juble over og fejre, når skolens mål er blevet et statsligt, økonomisk anliggende snarere end de glade børns? De glade børn er blevet til små hamstre, der drøner rundt i statens trædehjul, til de falder om og går på pension.
Alt dette siger jeg, da det er kommet mig for øre, at det kan være farligt at ytre sig kritisk i den retning. Jeg tænker her på sagen om lærer Erik Schmidt i Odense, som fik en tjenstlig advarsel for at udtale sig kritisk om strukturelle ændringer på skolen.
Når ytringsfriheden krænkes på en skole, som bygger på demokrati og åndsfrihed, så må alle røde lamper blinke, og vi må alle stoppe op og råbe højt!