Social ulighed på ældremad

Kommunale ydelser bør ikke ligge under for markedsmekanismer, skriver gruppeformand for Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus

 det ville have været rart, hvis Københavns plejehjemsbeboere kunne høste glæde af de stordriftsfordele, der bør ligge lige for. Ligesom det på landsplan er problematisk, at priserne på maden på plejehjemmene er så forskellig kommunerne imellem. Det er problematisk, fordi det skaber social ulighed, skriver Karin Storgaard
det ville have været rart, hvis Københavns plejehjemsbeboere kunne høste glæde af de stordriftsfordele, der bør ligge lige for. Ligesom det på landsplan er problematisk, at priserne på maden på plejehjemmene er så forskellig kommunerne imellem. Det er problematisk, fordi det skaber social ulighed, skriver Karin Storgaard.

AF DE kommunale nøgletal 2013 fremgår det, at priserne på maden på plejehjem er vidt forskellige i landets kommuner fra 73 kroner om dagen i den billigste kommune til 108 kroner i den dyreste kommune. København ligger i den dyreste ende, hvor pensionisternes egenbetaling er helt oppe på 3230 kroner pr. måned.

Positivt er det dog, at der ikke er nær så stort et udsving på at få maden bragt til døren udsvinget er kun på 10 kroner: fra 36 kroner til 46 kroner. Der har ellers tidligere på landsplan været stor prisforskel. Så meget, at man talte om at indføre et loft på den udbragte mad. Derfor var jeg glad for at se, at der ikke længere er social ulighed på det udbragte måltid.

Men tilbage til maden på plejehjemmene. I juli 2009 kom der et prisloft for ældres egenbetaling for madservice i plejebolig og plejehjem. Beløbet reguleres og er i år 3374 kroner pr. måned for fuld forplejning.

Mange kommuner er rigtig tæt på at ramme dette loft. Men det, som undrer mig mest, er, at der er så stor forskel mellem den billigste kommune (Vallensbæk) og Københavns Kommune. I Vallensbæk koster det kun 2216 kroner for fuld forplejning om måneden, mens det som nævnt koster 3230 kroner i København (2013-tal).

Hvordan kan det koste 1000 kroner mere i København? For en folkepensionist er pengene små og hvor ligger retfærdigheden i, at en folkepensionist fra Vallensbæk skal slippe 1000 kroner billigere for betalingen af sin forplejning? Det er ikke rimeligt!

Gennemsnitsalderen for, hvornår en plejehjemsbeboer flytter på plejehjem, er 84 et halvt år. I 2013 var der i København 8051 ældre over 85 år. I Vallensbæk var der 154 over 86 år. Vel er det ikke alle i denne aldersklasse, der bor på plejehjem/i plejebolig. Men alligevel hver gang du har én fra Vallensbæk over 86 år, så har du altså 52 københavnere over 85 år. Eller med andre ord: Der er 52 gange flere i denne aldersgruppe i København. Og så er det jo nærliggende at tro, at efterspørgslen også er 52 gange højere, og at København derfor kunne få nogle stordriftsfordele og følgelig sætte prisen på maden ned. Men nej, det forholder sig stik modsat.

Konklusionen må altså være, at selvom der er tale om en kommunal ydelse, så følger prisen på denne ydelse de almindelige markedsmekanismer med, at når efterspørgslen stiger, så stiger prisen også.

Desværre. For det ville have været rart, hvis Københavns plejehjemsbeboere kunne høste glæde af de stordriftsfordele, der bør ligge lige for. Ligesom det på landsplan er problematisk, at priserne på maden på plejehjemmene er så forskellig kommunerne imellem. Det er problematisk, fordi det skaber social ulighed.