Hvad sker der i hvile, enten den nu foregår i søvn, på græs, sofa, cykel, kirkebænk, med ketsjer, dej, bog, pensel, sav eller en anden i hånden? I hvile vokser vi, i hvile tager vi ansvar, og hvile er en gave til dem, vi elsker. Ifølge forfatteren Tomas Sjödin taler Ny Testamente faktisk mere om hvile end arbejde.
I dagens Danmark har vi vel mere fritid end tidligere? Men mindre fri tid? Flittige rengøringsfolk fortæller fra en arbejdsplads, at nu foregår det ikke mere i march på 5,76 kilometer i timen, men i ilmarch på 7,49 kilometer i timen. Mere arbejde på mindre tid. Konsekvens: langtidssyg af stress, mistet arbejdsglæde og førtidspension.
Har smartphones og butikker døgnåbent, er arbejds- og kirkeforventninger grænseløse, og ophæves det tredje af Guds ti gode bud, så hviledagen ikke holdes hellig og fri, så er her en stressinvitation. Vel er vi forskellige, men alle behøver hvile. ”Kom, alle I, der arbejder hårdt og er tynget af bekymringer. I kan hvile ud hos mig.” (Matt. 11,28).
Stressens kendetegn er forskellige, måske vi ”kun” har nogle af dem: hjerteondt, angstanfald, irritabilitet, glemsomhed, svimmelhed, langvarig tristhed og træthed, søvnforstyrrelser i det hele taget: ondt i krop og i relationer. Når så man har været til læge og hørt, at hjertet ikke fejler noget, og været i kirke og har hørt, at Gud kalder os til arbejde, og har snakket med andre, der ikke forstår det så godt, hvad så?
Ja, så venter tålmodig finjustering forude. Kan vi finde nogen at græde og grine og synge og tie og bede og motionere med? Kristne eller ej: Hvis vi bliver syge af stress, kan det meget vel blandt andet handle om en sund reaktion på urealistiske, syge krav fra andre eller os selv. Fra arbejdsplads, fra kirke eller andet sted.
Forkyndelsen kan være skæv, for eksempel: Glæd dig altid i Herren. Så sandt. Om muligt. Men sandt er det også, at vi må følge ham, præcis som vi har det, trætte og håbefulde, med sår og sejre. Tjen og elsk din næste. Så sandt. Men sandt er det også, at her er en ja- og en nej-side. Bibelen er fuld af eksempler. Elsk din næste som dig selv, ikke i stedet for. Arbejd og gå op i bjergene og hvil, væk fra folk. Giv det til andre, du kan og ikke det, du ikke kan. Men som en anden kan.
Bliver man stresssyg eller udnyttet seksuelt, ressourcemæssigt eller økonomisk i kirke eller på arbejdsplads, så er bøn sjældent nok. Der er brug for samtale, ændring i tankegang og eventuelt i handling. Væk fra magtsyge ledere.
De ord, jeg nok har hørt allerflest gange gennem årene i terapirummet er vist: ”Jeg er ikke god nok.” Også børn og unge kan blive syge af pres, selvanklager, skam og angst for, om de er gode nok og kloge nok til at kunne klare livet. Hvordan leve med god samvittighed, forsonet med Gud, andre og sig selv? Så lytter vi sammen til historien om, hvordan det over tid blev sådan. Og vi leder sammen efter lysglimt.
Lysglimt. Forår og efterår inviterer vi på Sankt Lukas Stiftelsen til retræte på Smidstrup Strand. Flere gange har vi siddet længe stille og fulgt solens røde lys, mens det forsvandt i havet. Det forbliver i mig lange tider efter. Solnedgange og solopgange ind på slidte kroppe og sind. Jesus er ”solopgangen fra det høje”.