Kritik: Anmelder ude af stand til at sige noget fornuftigt om Løgstrups tanker

Omtalen af teolog K.E. Løgstrups bog ”Ophav og omgivelse” må føles krænkende for enhver, der værdsætter intellektuel redelighed, skriver professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus universitet Svend Andersen

Anmelder Asger Brandt har tydeligvis ikke gidet gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i K.E. Løgstrups (billedet) tankegang, mener professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus universitet Svend Andersen.
Anmelder Asger Brandt har tydeligvis ikke gidet gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i K.E. Løgstrups (billedet) tankegang, mener professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus universitet Svend Andersen. . Foto: Polfoto.

Den 7. juli bragte Kristeligt Dagblad en omtale af K.E. Løgstrups bog ”Ophav og omgivelse” samt af et ledsagebind til bogen. Omtalen er skrevet af Asger Brandt, der kalder sig en ”simpel anmelder”.

Ordet ”simpel” kan som bekendt betyde ringe eller slet, og således forstået kunne Brandts selvbeskrivelse ikke være mere rammende.

Da jeg ikke har haft med disse udgivelser at gøre jeg udgav Løgstrups bog for 30 år siden føler jeg mig ikke ramt på min egen forfængelighed. Men Brandts omtale må føles krænkende for enhver, der værdsætter intellektuel redelighed.

Brandt har tydeligvis ikke gidet gøre sig den ulejlighed at sætte sig ind i Løgstrups tankegang. Han affærdiger den som en ”stemning”, der kun kan forstås af den kreds af beundrere og disciple, som har foranstaltet den ”virak”, der omgiver udgivelserne. Da Brandt selv ikke hører til beundrerne, er han ude af stand til at sige noget fornuftigt om Løgstrups tanker.

Han hæfter sig ved én formulering af Løgstrup, nemlig at vi mennesker med åndedræt, stofskifte og sanser er ”indlagte i naturens kredsløb” og i universet. I et storslået forsøg på at være åndfuld eller morsom læser Brandt ordet ”indlagt” som en ”hospitalsassociation”.

Læst på den måde ud-trykker Løgstrup en læng-sel efter at befinde sig i en paradisisk tilstand. Rent bortset fra, at en hospitalsindlæggelse ville være en ualmindelig dårlig metafor for at befinde sig i den tilstand, er Brandts læsning ubeskriveligt klodset. At vi mennesker med vore organiske funktioner er lagt ind i natur og univers, er der ikke noget som helst stemnings- eller længselsfuldt ved. Det er en uomtvistelig kendsgerning.

Man kan også sige, at indlagtheden er en grundlæggende erfaring. Hos Løgstrup betyder erfaring nemlig ikke en privat og subjektiv oplevelse, men derimod i overensstemmelse med den fænomenologiske filosofi en almenmenneskelig berørthed af tilværelsens grundvilkår.

Sådanne erfaringer befinder sig ikke, som Brandt hævder, uden for dokumentation og argumentation. Tværtimod: Erfaringer kan beskrives og stilles til dis-kussion og modsiges af andre erfaringsbeskrivelser. Og der er intet u- eller før-moderne ved erfaringen af at være indlagt i natur og univers. Den erfaring kan nemlig give anledning til både den største fremmedheds- og den største fortrolighedsfølelse.

Det er en ærlig sag ikke at ville eller kunne stille noget op med Løgstrups tankeverden. Men det er ikke en ærlig sag at udgive sin intellektuelle ugidelighed for en kvalificeret anmeldelse. Asger Brandts fordrejning af ordet ”indlagt” er så triviel som betydningsglidningen i den gamle litteraturkritiker Hans Brix' anekdotiske bemærkning: ”Anmelde den bog? Det skulle da være til politiet!”.