FOR NYLIG BESØGTE JEG en række kristne armenske flygtninge i Libanon, som er blevet fordrevet fra deres historiske hjembyer i Syrien.
Selvom det er indlysende, at alle syrere lider under borgerkrigen, så kan situationen for de etniske og kristne mindretal i Syrien virke ekstra kritisk, fordi de ud over de almindelige krigshandlinger også udsættes for målrettet forfølgelse på grund af deres etnicitet og religion.
De kristne armeniere udgør eksempelvis både en etnisk og religiøs minoritet, som igennem mange generationer har levet fredsommeligt i deres byer og landsbyer i Syrien.
Imidlertid føler de kristne armeniere sig nu som jaget vildt. De frygter, at de er ved at blive etnisk udrenset af hele Mellemøsten af radikale islamister, og at de uigenkaldeligt vil blive uddrevet og forstødt fra deres historiske hjemegne. Antallet af kristne armeniere i Mellemøsten er således faldet fra anslået en million indbyggere til cirka 250.000 gennem de seneste 50 år.
Der har boet kristne i Mellemøsten i mange hundrede år, og de har levet i denne region, længe før islam blev områdets dominerende religion. Derfor har de selvsagt lige så stor ret til at bebo området som alle andre.
De kristne armenieres situation i Syrien er dog langt fra enestående. Andre religiøse og etniske mindretal som drusere, alawitter og kristne arabere er ligeledes blevet forfulgt på grund af deres religiøse og etniske tilhørsforhold.
Krisen i Syrien er verdens største humanitære katastrofe, og den kan virke uoverskuelig og uløselig. Men måden, det internationale samfund håndterer denne konflikt på, ikke mindst i forhold til etniske og religiøse mindretal, kan blive afgørende for udviklingen af de internationale relationer i regionen mange år fremover.
Hvis man ikke formår at støtte de forfulgte kristne, kan man stå over for en massiv kulturel, religiøs og etnisk udrensning, som både vil være en tragedie for de berørte mennesker, men som også kan påvirke de politiske, sociale, kulturelle og religiøse forhold i hele Mellemøsten.
At garantere støtte og sikkerhed til de forfulgte kristne er ikke et spørgsmål om at støtte en bestemt religiøs observans, men om at sikre basale menneskerettigheder for forfulgte minoriteter. Derfor er det af afgørende betydning, at det internationale samfund påtager sig sit ansvar og forsøger at beskytte de kristne og andre forfulgte mindretal i Syrien og resten af Mellemøsten.