Folkedrabet fra Anden Verdenskrig må ikke gentages i Israel

I dag sammenligner man Israels invasion af Gaza med Hitlers folkemord mod jøderne

Det er dybt forfærdeligt, at så mange civile har mistet livet i den nuværende konflikt mellem Israel og palæstinenserne, mener Sven Thorgaard, der er cand.phil. i historie og pastor emeritus. Her ses en palæstinensisk mand foran en ødelagt moské, der er blevet ramt af israelske raketter.
Det er dybt forfærdeligt, at så mange civile har mistet livet i den nuværende konflikt mellem Israel og palæstinenserne, mener Sven Thorgaard, der er cand.phil. i historie og pastor emeritus. Her ses en palæstinensisk mand foran en ødelagt moské, der er blevet ramt af israelske raketter. Foto: Mahmud Hams.

ROMERNE INDTOG i 70 e.Kr. Jerusalem og ødelagde byen og templet. Siden da levede jøderne i diaspora, i adskillelse, på vandring rundt om i verden på vej til Hitlers gaskamre og staten Israels oprettelse med FN's delingsplan i 1947. Havde de ikke bygget deres synagoger og haft deres tro, er det tvivlsomt, om de havde kunnet overleve som folk.

Den østrigskfødte jøde og journalist Theodor Herzl grundlagde den zionistiske bevægelse i Basel i 1897. Han havde i 1894 overværet Dreyfus-retssagen, hvor den jødiske franske officer blev dømt som spion for kejserriget Tyskland. Enhver kunne se, at denne dom var udtryk for antisemitismen i Frankrig. Han blev da også senere frikendt.

Antisemitismen har været udbredt i Europa, lige siden den jødiske diaspora begyndte efter år 70. Og den eksisterer stadig i bedste velgående, også i Frankrig. Theodor Herzl var assimileret østrigsk jøde, men han indså, at det ikke var nok til at blive behandlet som andre statsborgere, og at løsningen var at give jøderne mulighed for en egen stat i Palæstina.

Efter Anden Verdenskrig og holocaust var der en positiv stemning for oprettelsen af en stat. Og sagen endte i FN, der i 1947 vedtog en delingsplan for Palæstina.

De arabiske stater stemte imod FN's delingsplan, der opererede med to stater, altså også en stat til palæstinenserne. De arabiske stater omkring den nye stat angreb den nye stat fra alle sider i den første Palæstina-krig. Man opfordrede palæstinenserne til at flygte fra området, fordi man ville dræbe jøderne eller smide dem i havet (Hamas' erklærede politik i dag).

Ben Gurion sagde ved proklamationen af den nye stat i Tel Aviv den 14. maj 1948 blandt andet: ”Selv midt under de voldelige angreb, som måneder igennem har været rettet imod os, appellerer vi til det arabiske folks sønner, som er borgere i staten Israel, om at virke for fredens bevarelse og tage del i statens opbygning på grundlag af fulde borgerlige rettigheder. Vi udstrækker vor hånd til fred og godt naboskab med de omkringliggende folk og stater.”

GOLDA MEIR SAGDE I FN i 1956, efter den anden Palæstina-krig: ”Israels folk drog ud i ørkenen eller slog sig ned på stenede bjergskrænter for at skabe nye landsbyer, bygge veje, huse, skoler og hospitaler. Men arabiske terrorister blev sendt ind for at myrde og ødelægge. Begrebet Israels tilintetgørelse er en arv fra Hitlers krig mod det jødiske folk. Og det er ikke tilfældigt, at Nassers soldater havde en arabisk oversættelse af Hitlers 'Mein Kampf' i deres rygsække.”

I dag sammenligner man så Israels invasion af Gaza med Hitlers folkemord mod jøderne.

Det er dybt forfærdeligt, at så mange civile har mistet livet i den nuværende konflikt mellem Israel og palæstinenserne.

Over indgangen til et jødisk museum over Israels historie er anbragt en barnesko fra Auschwitz. Det er det, sagen drejer sig om.

Dette uhyrlige folkedrab må for enhver pris ikke ske igen.