Det er vigtigt at møde muslimer i Danmark

Muslimsk kvinde,

Eksistensen af muslimer i Danmark har ikke mindsket kristendommen blandt befolkningen. Det klarer sekulariseringen helt af sig selv. Derimod har muslimerne udfordret os på en ny måde, som også kan styrke vores tro, skriver læser Iris

Helligånden har været aktiv i verden hele tiden, og brudstykker af sandheden er til stede hos andre religioner, og vi kan lære noget i dialogen. Dialogen med muslimer kan styrke vores egen tro, skriver programleder i Danmission

I KRISTELIGT DAGBLAD den 10. juli skriver Leif Munks-gaard med reference til en diskussion på Folkemødet på Bornholm, at der ud over præsteløftet og missionsbefalingen også er Grundloven, når kristne skal forholde sig til islam og personer af anden religion.

Men der er dertil en anden måde at forholde sig til anderledes troende på. I dialogen kan vi nemlig lære noget, også om vores egen tro.

Som kristne må vi erkende, at den Gud, vi tror på, ikke er kendt fuldt ud. Vi ved ikke alt om Gud og kan ikke overskue Gud. Gud er større end vores fatteevne, og de begreber og måder, vi kan beskrive Gud på, er i forvejen begrænset af vores historiske og kulturelle kontekst. Men Helligåndens virke er ikke afstemt ud fra vores begrænsede udtryk og fatteevne. Helligånden har været aktiv i verden hele tiden, og brudstykker af sandheden er til stede hos andre religioner, og vi kan lære noget i dialogen. Det er her, den dybe religionsdialog er i spil, hvor dialogen bliver mere end en praktisk foranstaltning for at kunne leve fredeligt sammen i et samfund, og mere end det, at blive klogere på, hvad de andre tror. Det er her, dialogen udfordrer vores egen tro, eller rettere den form vi har givet den kristne tro, og som vi nogle gange kommer til at forveksle med troen selv.

På den måde kan vi som kristne blive beriget i vores tro af dialogen med de andre. Vi kan søge sandheden sammen, også uden at vi bliver enige eller skulle være enige. Grundlæggende handler det om, hvorvidt vi tænker om os selv som kristne som folk, der er på vej sammen med andre for undervejs i dialog at nå dybere i forståelsen af Gud. De første kristne kaldte kristendommen for ”vejen” og sig selv for ”dem, som er på vej”.

I DEBATTEN på Bornholm forsøgte biskop Peter Fischer-Møller at forklare denne vigtige pointe, men det blev ikke fanget, og Søren Espersen (DF), som var den anden del af panelet, lyttede heller ikke.

Han ønskede blot at fastholde, at vi skal bekæmpe islam, og at den eneste kontakt med muslimerne bør handle om at få dem til at ændre tro.

Det kan opfattes sådan, at Espersen i grunden ikke er interesseret i kristendommens budskab, men har kristendommen med som en identitetsmarkør en måde at markere på, at nogen ikke er danske. Kristendommen er dog langt mere end en identitetsmarkør.

Dialogen kræver ikke, at vi bøjer os for andres trossandheder, eller at vi skal til at mene, at alle religionerne er lige gode eller sande. Faktisk slet ikke. Det handler ikke om at gå på kompromis og nødvendigvis finde noget, som vi er fælles om, men det kræver, at vi er bevidste om vores egen tro. Den udfordring, som muslimerne giver os på det religiøse felt, er en udfordring til at gøre mere ud af den almindelige kristendomsundervisning, så vi bedre ved, hvad vi selv tror på og bedre kan gå ind i samtalen om tro i det hele taget.

EKSISTENSEN AF muslimer i Danmark har ikke mindsket kristendommen blandt befolkningen. Det klarer sekulariseringen helt af sig selv. Derimod har muslimerne udfordret os på en ny måde, som også kan styrke vores tro.

Søren Espersen blev under debatten ved med at gentage, at der er 400.000 muslimer i Danmark og brugte det som del af en skræmmekampagne. Center for Islamisk Tænkning på Københavns Universitet skønner, at der er 200.000 muslimer i Danmark, hvoraf kun halvdelen er praktiserende. Det er dog stadig mange at tale tro med.