VI KENDER ALLE den gamle danske sang om, at mor er den bedste i verden, med dens iørefaldende melodi af Sven Gyldmark. Men som Kristeligt Dagblad har kunnet berette om de seneste uger, så er det ikke i alle familier, at der istemmes lige dybfølt på den gamle sang.
Hver tredje voksne dansker har ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov et belastet forhold til sine forældre. Hele 37 procent oplyser, at relationen til forældrene ikke længere er så tæt, som den har været, og 16 procent oplyser, at de ikke længere har kontakt. Der er selvfølgelig mange grunde til, at familierelationerne belastes, svækkes og i sidste ende afbrydes. Årsagen kan selvsagt findes både hos de voksne børn, hos forældrene eller hos begge parter. Men uanset hvad årsagen er i de enkelte familier, så ændrer det ikke ved, at det er en nedslående statistik.
Selvfølgelig har jeg i mine teenageår haft mine skærmydsler med både min far og min mor, mon ikke de fleste af os har oplevet det? Skærmydslerne har dog aldrig været større, end at de var til at overskue, og i dag har jeg mindst lige så tæt et forhold til min mor (min far døde i 2009), som jeg havde, da jeg var yngre.
En af årsagerne til, at flere og flere afskriver den biologiske familie, tror jeg hænger sammen med et stærkt individualiseret samfund. Mange af tidligere tiders forpligtelser over for familien har vi droppet i vores moderne samfund. I stedet hylder flere og flere tanken om så mange individuelle valg som overhovedet muligt og tilsvarende færre forpligtelser over for for eksempel familien. Men selvom vi selvfølgelig kan finde relationer og fællesskab andre steder end i slægten, så tror jeg, vi mister noget værdifuldt, hvis vi ikke giver slægten og familien en chance i hverdagen.
DEN BRITISKE SOCIOLOG Anthony Giddens skriver i sin bog om modernitet og selv-identitet, at der ligger en stor byrde på det enkelte menneske i dag i dets søgen efter identitet og mening. En byrde, der tidligere kunne løftes i fællesskab gennem deltagelse i stabile sociale fællesskaber som for eksempel slægten. Men når vi afskriver slægten som referenceramme, så må vi så at sige tumle med identitetsskabelsen selv.
For mig er der, også i voksenlivet, noget stabilt og noget trygt ved at have en stabil relation til slægten, min mor og mine søskende. Jeg tror, at det for de fleste af os giver en særlig værdi i livet at have en god relation til mennesker, som har kendt os altid, og som i en dybere forstand ved, hvem vi er. Slægten kan helt sikkert give os noget værdifuldt, som selv de bedste venner, kammerater eller kolleger ikke kan give.
Naturligvis kan der være gode grunde til, at mor ikke længere er den bedste i verden for alle, men helt generelt er jeg overbevist om, at det for de fleste vil være en berigelse for alle parter, hvis vi i højere grad i denne individualiserede tidsalder tør give familien og slægten en chance. Jeg er sikker på, at genopbygningen af en brudt relation med slægten for mange vil være den bedste kur mod rodløshed og identitetsmæssig forvirring.
Hvis analysen fra YouGov kan give bare en enkelt familie inspiration til at genopbygge en brudt relation og bidrage til, at bare et enkelt menneske kan gå fra at være rodløs til at være rodfæstet, så har analysen og Kristeligt Dagblads fokus på emnet gjort en positiv forskel.