Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Ugens debat

Ugen der gik: Om lykkepiller og jødefjendtlighed

Naser Khader har ”modtaget tonsvis af trusler efter at have kritiseret Hamas”, skriver Kristian Østergaard. - Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Præst Kristian Østergaard funderer over ugens debatter om danskernes trang til terapi og modstand mod religiøs hovedbeklædning

Når et sandkorntrænger ind i en musling, aktiverer muslingen en forsvarsmekanisme, der udvikler perlemorssubstans, hvilket til slut bliver til en perle. Perler udspringer altså af en oprindelig irritation hos muslingen.

Måske kunne vi mennesker lære noget af muslingen? For ifølge Kristeligt Dagblad går tendensen i retning af, at også almindelige eksistentielle erfaringer kræver terapeutisk bistand. Og der findes jo intet liv uden modstand, ingen dage uden bekymring, intet år uden smerte.

I artiklen ”Terapi er blevet et middel til livshåndtering”, udtalte psykoterapeut Kresten Kay sig om den grasserende terapibølge: ”Det resulterer i en økonomisk gevinst for behandlerne, men gevinsten for klienterne kan nogle gang være lidt svær at få øje på.”

Også en kronik i Berlingske beskæftiger sig med dette tema. Det er overlæge Jens Peter Gøtze, der skriver, at tristesse er blevet en folkesygdom, hvilket understreges af, at knap 500.000 danskere er på såkaldte lykkepiller. Gøtze kalder fænomenet ”lykke på krykke” og ræsonnerer, at det ikke er vejen frem. I stedet skal vi erkende, at hvis vi i stedet opgiver lykken, opstår lykken: ”For når den ikke længere er noget, jeg skal nå, kan jeg igen mærke den i livets små øjeblikke.” Man kunne sige, at Gøtze anbefaler resignationens vej, og i ugeavisen Øboen skriver Johannes Møllehave i sin klumme, at det er typisk dansk ikke at vente sig for meget. Han peger på, at mange store danske romaner netop handler om resignation - ”Lykke-Per”, ”Phantasterne” og ”Jørgen Stein”. Og så minder Møllehave om, at Storm P. har karakteriseret resignationen i følgende replikskifte: ”Gik det så, som du havde ventet?”. ”Næ, men det havde jeg heller ikke ventet!”.

MIDT I AL denne snak om terapi og resignation kommer jeg i tanker om Beethoven, som i en alder af 31 år blev tunghør og skrev: ”Åh, kunne jeg bare blive fri for denne lidelse, så ville jeg omfavne verden.” Da Beethoven fyldte 54 år var han totalt døv. Men i stedet for at resignere eller at gå i terapi satte han sig til arbejdsbordet og komponerede musik til Schillers ”Ode til glæden”. I sidste sats synger koret: ”Favn hinanden, millioner! Dette kys - af alle delt!/ Brødre, over stjerneteltet/ vist en kærlig Fader troner!”.

Beethoven gjorde som muslingen og forvandlede en gene til en genistreg. Per aspera ad astra - ad besværlige veje til stjernerne, kaldte de gamle romere denne rute. Denne rute er dog ikke helt enkel at få øje på i det danske samfund. En foruroliget Naser Khader spørger således i Morgenavisen Jyllands-Posten, om vi måske har modtaget for mange palæstinensere. Selv har han modtaget tonsvis af trusler efter at have kritiseret Hamas. Kritikken haglede også ned over Pia Kjærsgaard (DF), da hun afviste at sidestille det muslimske tørklæde med kalotten og pointerede, at kalotten er et udtryk for ydmyghed i forhold til Gud. (I BT's netafstemning var 69 procent enige med Pia Kjærsgaard).

Den gamle marxist Ernst Bloch hævdede i sin tid, at ikke enhver har ret til at have ret. Gælder det stadig? I Frankrig har filosoffen Alain Finkielkraut tilkendegivet, at det muslimske tørklæde er en krigserklæring mod de vestlige samfund, fordi tørklædet er et utvetydigt signal om, at dets bærer aldrig nogensinde vil have med en ikke-muslimsk mand at gøre.

Alain Finkielkraut er lige blevet optaget i Det Franske Akademi.

I Kristeligt Dagblad harcelerer Karsten Hald Nielsen over, at avisens chefredaktør, Erik Bjerager, bruger begrebet antisemitisme om jødefjendtlighed. Nielsen skriver triumferende, at palæstinenserne jo også er semitter. Det er et debatkneb, som svarer til, at man siger: To plus to er lig med fire, hvortil modparten svarer: Jamen, det er kun inden for 10-talssystemet, det er sådan. Æv bæv!

For lige siden 1879 har alle autoritative kilder - lige fra Gyldendals store encyklopædi til Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad - utvetydigt defineret antisemitisme som antijødiske holdninger.