Hviledagenes frie fald

Det begyndte med forræderiet mod sabbatten, mener Børge Schantz

Butik på Strøget i København holder søndagsåbent.
Butik på Strøget i København holder søndagsåbent. .

SOM sabbatsholdende kristen læste jeg med stor interesse de to indlæg i Kristeligt Dagblad fredag den 22. august. Det var om søndagens status om hviledag og udviklingsfase til indkøbsdag.

Der var folkekirkeeksperter, der gav en nutidig beskrivelse af mammons indflydelse, ja, endog autoritet til at lovliggøre, at søndagen blev til den store aktivitetsdag med både arbejde og indkøb.

Artiklerne havde en kortfattet, men glimrende redegørelse for søndagens historie siden Reformationen. Det begyndte med forbud mod arbejde og forlystelser, som med årene gradvist, men langsomt blev lempet. I dag kan man holde forretninger åbne og forlyste sig på alle ugens dage. Dog er der hjemmel for, at forretning, arbejde og forlystelser ikke må forstyrre søndagsgudstjenesten.

Artiklen er baseret på folkekirkens regi og dens medlemmers søndagskirkegang, som bekræftes at være minimal og nedadgående.

Imidlertid er der inden for landets grænser, ud over folkekirkens omkring fire og en halv million medlemmer, over en million, som tilhører andre religiøse samfund. Der er muslimer, jøder og ateister. Alle på nær ateisterne har også en hviledagsteologi, men ikke alle holder søndagen. Hvorledes former hviledagsdebatten sig for dem?

Af kristne uden for folkekirken er der omkring 40.000 katolikker og mere end 125.000 medlemmer i 77 forskellige kristne trossamfund. Det kan antages, at ved disse kirkers søndagsgudstjenester ligger deltagerantallet højere en folkekirkens fem procent. Måske på omkring 30-40 procent.

Muslimerne i Danmark udgør 250.000 mennesker. De har fredagen som den specielle ugentlige bededag. På denne dag har man ved middagstid den eneste ugentlige prædiken i moskéerne, og alle muslimer forventes at være til stede. Alt arbejde ophører og forretninger er lukkede, men kun i middagstimerne. Fredagen er ikke en hviledag på samme måde, som den er i kristen eller jødisk tradition.

Antallet af jøder i Danmark er anslået til mere end 5000, af hvilke 2200 tilhører Det Mosaiske Troessamfund. Jøderne helligholder sabbatten som er lørdag, den syvende dag i ugen. Sekulære kræfter har gjort mandagen til den første dag. Dermed er søndagen blevet den syvende dag. Jødernes sabbatshelligholdelse er krævende. Ud over tilstedeværelse ved gudstjenesten i synagogen er der strenge regler, der kræver, at jøden fraholder sig fra fundamentale aktiviteter som at skrive, rejse, handle, telefonsamtale, koge mad, lave havearbejde og lignende.

Tilbage er så Syvende Dags Adventisterne. Adventistkirken betragter sig selv og anerkendes i almindelighed som tilhørende de protestantiske/evangeliske trossamfund. Man kunne også føje ordet karismatisk til, idet kirken tidligt i sin historie anerkendte den profetiske nådegave.

Hviledagen for adventisterne er også sabbatten, hvad navnet røber, når man bruger den bibelske og historiske ugedags nummerering. Kirken, der har både bibelstudier og gudstjenester hver lørdag, har interessant nok samme registrerede medlemsantal som Det Mosaiske Troessamfund.

Adventister læste med interesse og anerkendelse lektor Hans Ravn Iversens koncise oversigt over hviledagsspørgsmålet historie, begyndende med Guds hvile på den syvende dag ved skabelsen.

Det nævnes, at de første kristne i op til år 300 var sabbatsholdere. Det ville nok have været på plads her at nævne, at hviledagsbefalingen er det fjerde bud i De Ti Bud.

Interessant er det, at lektoren kirkehistorisk korrekt skriver, at hviledagsforandringen fra lørdag til søndag (en uhyre skelsættende lovbefaling) blev taget af en nyomvendt romersk kejser og ikke af et kirkeråd eller koncil af teologer.