Gangnam-præst: Som kirke må vi indimellem gå til grænsen

Sognepræst Jakob Dam Knudsen blev berømt og berygtet, da han for halvandet år siden dansede for sine konfirmander til pophittet Gangnam Style. Nu giver han svar på tiltale

Mit formål var ene og alene at forsøge på at forkynde nutidigt, skriver sognepræst Jakob Damm Knudsen om den konfirmand-opvisning, der vakte både ros og kras kritik.
Mit formål var ene og alene at forsøge på at forkynde nutidigt, skriver sognepræst Jakob Damm Knudsen om den konfirmand-opvisning, der vakte både ros og kras kritik. Foto: Billede fra video

Jeg undrer mig over, at gang-nam-eksemplet bliver ved med at dukke op - senest i Kristeligt Dagblad tirsdag den 2. september. I et debatindlæg anvender sognepræst Christine Beck fra Snedsted eksemplet ”gangnam-præsten” til at kritisere folkekirkens forsøg på at få unge i kirke.

Jeg vil gerne gøre det klart for Christine Beck og alle andre, at jeg aldrig tænkte dette ind i sammenhængen ”at få unge i kirke”. Mit formål var ene og alene at forsøge på at forkynde nutidigt.

Det er halvandet år siden. Det begyndte med et You-Tube-klip fra en konfirmation i Erritsø Kirke. Det fik mere end 50.000 visninger på to uger. Klippet viste mig som en syngende og dansende præst. Jeg havde skrevet en ny tekst til det berømte hit ”Gangnam Style” og fremførte det som tale til konfirmanderne. Jeg dansede altså ikke bare til Gangnam Style-nummeret. Nej, jeg skrev et ”Konfi Style”-nummer.

Meningerne var delte og spændte lige fra lederen i B.T.: ”Præster skal forkynde - ikke klovne” til lederen i Jydske Vestkysten: ”Konfi Style: Årets bedste konfirmationsgave”. Det var et par turbulente uger med interviews i Go'aften Danmark, Ordet er dit på P1, P4 Trekanten, B.T., Jydske-Vestkysten, Metro Express, Scala FM og Fredericia Dagblad.

Aldrig har jeg fået så skarp kritik, og aldrig har jeg fået så mange positive tilkendegivelser.

Nu kan man mene om videoklippet, hvad man vil,

men vi er som kirke nødt til en gang imellem at gå til grænsen. Ikke for at få unge i kirke, men for at nå folk med vores budskab. Det tror jeg er vejen frem for folkekirken.

Vi må gang på gang bestræbe os på at finde nye måder, hvorpå vi kan formidle det gamle budskab. Vi har brug for præster og andre forkyndere, der tør eksperimentere og afprøve nye veje.

Det er også vigtigt at målrette forkyndelsen. En konfirmation er altså en anden begivenhed end en højmesse eller for den sags skyld en juleaften. Budskabet må tilpasses dem, der lytter.

Opmærksomheden omkring ”Konfi Style” er heldigvis stilnet af, men ærindet lever i bedste velgående: Vi må som kirke hele tiden overveje, hvordan vi formidler det glade budskab i 2014!