JA siger Charlotte Dyremose, kirkeordfører, Det Konservative Folkeparti
Det synes jeg absolut, det er. Fra kirkelig side er der lagt mange penge fra Fællesfonden i projektet, og lokalt er både stifter og menighedsråd i gang med at planlægge projekter i den anledning. Idéen var jo netop, at Jubilæumspræsidiet skulle indsamle private fondsmidler til de begivenheder, der kan markere fejringen. Det, der nu er tale om, er, at det offentlige stiller en startkapital til rådighed, så det bliver muligt at rejse de midler, for eksempel ved at få fat i professionnelle festivalarrangører, så fondene kan se, at projekterne vil blive til noget. Vi kan også bruge offentlige midler til at få lavet en startpakke for eksempel til folkeskolen og folkeuniversiteterne, så de kan komme i gang med at lave oplysnings- og undervisningsforløb.
Det tyder jo ikke på, der er den store interesse for sagen. Har vi råd til at bruge skatteydernes penge på noget, der ikke er interesse for?
Det er jo netop den interesse, startkapitalen skal være med til at fremme. Reformationen har haft så stor betydning for vores samfundsstruktur. Den er en væsentlig del af vores land og hele den måde, vi lever på. Det er vigtigt, at for eksempel skolerne er med til at vise den betydning. Vi har slet ikke råd til at lade være med at investere i vores historiebevidsthed. At formidle vores kulturbaggrund er helt grundlæggende for den måde, vi er samfund og nation på. Det er betingelsen for, at vi har et nationalt fællesskab.
Er det statens rolle at signalere, hvilke historiske begivenheder vi skal betragte som grundlæggende for vores samfund? Bør det ikke være op til en fortløbende demokratisk, offentlig debat?
Det er statens rolle at bidrage til, at vi alle har kendskab til vores kultur og historie, og det er Reformationen en vigtig del af. Vi har jo også haft en national fejring af H.C. Andersen, fordi han er væsentlig for vores danske identitet. Vi behøver vel ikke ret meget videnskabelig forskning eller debat for at erkende, at Reformationen rent faktisk er af central betydning for det Danmark, vi har idag. Vi skal selvfølgelig ikke have en statsautoriseret historieskrivning. Men vi har da i høj grad også en fortløbende debat om vores historiske arv, og tanken er jo også netop at indsamle private midler til aktiviteter, der kan udspringe fra alle mulige hjørner af samfundet. Hvis vi for eksempel får både AOF og FOF til at lave initiativer, så er der vel rimelig sikkerhed for, at der kommer mange forskellige versioner frem af Reformationens betydning for vores nationale fællesskab.
Men hvordan kan der være plads til alle i dette fællesskab, når man fra offentlig side definerer kirkehistorien og folkekirkens historie som national historie? I Tyskland har Reformationsfejringen for eksempel ført til en opblusset konflikt mellem katolikker og protestanter?
Vores historie er jo fælles, uanset hvor den har ført os hen, og hvor vi er endt idag. Reformationen har haft en betydning for samfundsudviklingen, uanset hvad man så måtte mene om folkekirken og dens status i dag. Det handler om, hvad en historisk udvikling har betydet for vores land og for vores del af verden. Det er ikke anderledes end et historiepensum, som man skal gennemgå i et uddannelsesforløb, og som ikke er udtryk for en værdimæssig vurdering. Reformationen har præget vores holdninger til den enkelte og hele det syn, at vi allesammen er lige meget værd. Det har igen præget vores uddannelsessystem og vores velfærdsmodel. Hele den nordiske model hviler på Reformationens værdier. Det er ikke kun et dansk fænomen, det er fælles for hele Skandinavien. Og jeg kan ikke se, hvordan det kan have en splittende effekt at oplyse om Reformationens betydning. Det kan tværtimod kun styrke fællesskabet, at vi forstår vores fundament. Det er betingelsen for, at vi også kan møde andre, som måske har et andet fundament.
NEJ mener Jens Husted, formand for Venstres Ungdom
Jeg synes, det er fint, hvis man festligholder Reformationsjubilæet. Det har jeg absolut intet imod. Men jeg mener også, at hvis man er interesseret i det, så må man selv betale for det. Det kan ikke være rimeligt, at alle de, der ikke interesserer sig for Reformationen, skal tvinges til at betale for noget, de ikke har lyst til at deltage i.
Skal vi i Danmark kun markere de historiske begivenheder, som private er interesseret i at finansiere? Er der ikke en overordnet interesse i at styrke kendskabet til vores fælles historie, uanset om det kan privatfinansieres eller ej?
Hvis Reformationen er så vigtig for danskernes samhørighed, så vil man også være i stand til at rejse de private midler, der skal til, uden at tvangsudskrive samtlige danske skatteydere til det. Og hvis der bliver truffet beslutning om at kaste offentlige penge efter det, vil det være en politisk afgørelse, ikke noget ”alle danskere” tager stilling til. Selvfølgelig repræsenterer Folketinget den danske befolkning. Men det er alligevel en politisk afgørelse, hvor det er nok, at 51 procent af folkets repræsentanter siger god for det. Derfor er det ikke uretfærdigt at beslutte, at folk selv må betale for at være med i noget, de interesserer sig for, men som ikke interesserer alle.
Nu handler Reformationsfejringen vel mere om historisk baggrund end om tro. Er det ikke netop statens opgave at holde fast i, at vi har en fælles historie, der er grundlaget for det nationale fællesskab?
Nej, det kan ikke være statens opgave at bestemme, hvad danskerne skal fejre og føle sig fælles om. Og selv om Reformationsfejringen ikke direkte handler om tro, er det er ikke statens anliggende at hævde, at kirken og Gud er vores fælles fundament. Jeg kan for eksempel godt forestille mig, at nogen kunne se Danmarks sejr ved EM i 1992 som et vigtigt øjeblik for danskernes fælles identitet. Jeg går selv meget op i fodbold, men hvis jeg synes, at det er vigtigt at fejre EM i 1992, så må jeg da selv betale for det. Jeg skal ikke tvinge naboen til at være med til at finansiere det. Offentlig finansiering betyder, at alle betaler, uanset om de er enige eller ej, og det er ikke rimeligt.
Men hvad er der tilbage af fællesskabet, hvis vi alle sammen bare finansierer vores egne interesser uden tanke for, at vi er rundet af en fælles historie?
Jamen hvorfor skal man antage, at intet kan bestå, hvis ikke det får offentlig finansiering? Reformationen har aldrig været på finansloven, men fortællingerne om Reformationen har trods alt overlevet siden 1537. Selv jeg kender årstallet for Luthers 95 teser. Jeg må selv bestemme, hvad jeg synes, er bærende for dansk kultur. Vi skal ikke have smagsdommere og eksperter til at bestemme, hvad danskhed er. Det kan danskerne godt selv finde ud af, uden at man behøver at kaste penge efter det. Når man bruger skatteyderkroner, er det ikke ”danskerne”, men et flertal i folketinget, der beslutter det. Det er fint, når det gælder skoler og andre fælles samfundsmæssige opgaver. Men når det handler om kultur og om kulturarv, så må folk selv betale.
Ville du selv betale for en markering af Reformationen?
Ikke hvis det skal være et religiøst sammenskudsgilde. Men det kunne være interessant at få belyst, hvordan Reformationen har været en milepæl i historien og bidraget til at forme det danske samfund vi har i dag. Derimod kan jeg kan godt forstå, hvis jøder eller sekularister eller muslimer ikke gider betale for andres religiøse fejringer. Jeg mener, at stat og kirke skal adskilles.
Er Venstre blevet et sekularistisk parti?
Partiet Venstre går desværre ikke ind for en adskillelse af kirke og stat. Men det gør vi i VU, og vi kan håbe på, at Venstre vil bevæge sig i den retning.
Men handler Reformationsfejringen ikke mindre om tro end om den danske, herunder den kristne, kulturarv, som ellers har været skrevet ind i Venstres DNA, for eksempel med højskolebevægelsens fokusering på nødvendigheden af dannelse?
Ingen kan selvfølgelig være imod dannelse. Og der er heller ingen tvivl om, at Reformationen er en milepæl, der har været med til at forme det samfund, vi har i dag. Men det her handler om, hvorvidt staten skal sponsorere nationale fejringer. Vores nationale identitet har overlevet i århundreder, og den vil også overleve, uanset om staten kaster penge efter en Reformationsfejring eller ej.