Prøv avisen
Debat

Socialt udsatte hjælper sig selv ved at lede byvandringer

Byvandring i København.

Guiderne i projektet Gadens Stemmer viser publikum en anden side af virkeligheden og bearbejder samtidig ting fra deres eget liv, som måske ellers aldrig ville have set dagens lys, fortæller Martin Skytte Fernandes, byvandrings-guide i den sociale virksomhed Gadens Stemmer

Beskæftigelse til socialt udsatte hænger ikke på træerne. Det er de færreste arbejdspladser, som kan rumme ansatte, der i perioder pludseligt stempler ud, mister deres telefoner hver anden uge eller på anden vis lever en ustabil tilværelse. Den alternative guidevirksomhed Gadens Stemmer gør dette - og giver mennesker på kanten af samfundet mulighed for få en fod indenfor på arbejdsmarkedet igen.

Når Gadens Stemmer viser rundt i de københavnske gader, er det guidens eget liv og kendskab til bydelen, der er i centrum. Som for eksempel når vi på en vesterbrotur drejer ned ad Gasværksvej og tager et hvil og en snak på Halmtorvet.

Her hører vi om, hvordan tingene fungerer - og navnligt ikke fungerer - på Vesterbro. Og endnu mere om, hvordan guiden selv har levet i denne del af byen, på godt og ondt. Det er råt for usødet, og det er bagsiden af livet.

Guiden svarer, så godt han kan, på publikums spørgsmål. Ærligt og uden omsvøb. Flere af deltagerne bliver tydeligt rørt af at høre en menneskelig fortælling om et liv, hvor døden har været tæt på så mange gange.

På denne dag skinner solen, men Gadens Stemmer rykker ud i al slags vejr. Og nogle gange skaber det danske gråvejr den perfekte ramme omkring guidens fortælling. På den anden side er hver eneste af guideturene i sig selv en solstrålehistorie, fordi de viser, at man kan komme ud på den anden side. I live og med hjernen og hjertet i behold.

Et andet sted i København viser en tidligere beboer på Sundholm rundt mellem de gule bygninger, der gennem flere år har været hans hjem og arbejdsplads. Her fortæller han den tilhørende forsamling med en passende blanding af alvor og humor, hvor hårdt det har været at lande på Sundholm. Men også om sin helt særlige tilknytning til stedet og om, hvor svært det kan være at tage afsked igen. Det er tydeligt at mærke gruppens beundring over hans fortælleevner, viden om stedets historie og over det gåpåmod, der stråler ud af ham, når han fortæller om sine fremtidsplaner.

Dette er to billeder af virkelighedens møde mellem Gadens Stemmer og deres publikum. Turene er ikke som guidede ture er flest. Først og fremmest fordi guidens egen fortælling er den vigtigste historie og fungerer som byvandringernes røde tråd. Herudover giver turene guiden mulighed for at bearbejde ting fra sit eget liv, som måske ellers aldrig ville have set dagens lys.

Gennem guidens arbejde med at skabe sin fortælling - og i lige så høj grad i formidlingen af denne til et publikum - bliver en ofte kaotisk fortid pludselig håndgribelig og til at tale om. Således bliver turene en del af guidernes kamp for at få et normalt liv og til et sted, hvor de bliver anerkendt og værdsat for deres viden og evner til at fortælle.

Langt de fleste af guidernes fortællinger bliver til hos fortællerspirerne i Aktivitetscentret Sundholm. Det er som oftest her, guiderne først lander og får hjælp til at udvælge, udvikle og skære deres fortællinger til, inden de fortsætter i Gadens Stemmer.

Fortællerspirerne råder over computere og et bibliotek. Samtidig har man her mulighed for at trække på andre guiders erfaringer og blive klædt på til at møde sit kommende publikum og give sin historie nyt liv.

Imidlertid er virkeligheden sådan, at uanset hvor åbenlyse fordelene er, så overlever virksomheden ikke af sig selv. Den er afhængig af en velvillig omverden, en fremsynet kommune og et interesseret erhvervsliv. Afhængig af, at disse parter kan se mulighederne i denne virksomhed, hvor tidligere socialt udsatte borgere bidrager med deres livshistorie og bruger deres kompetencer i kraft af - og ikke i modsætning til - deres historie.

Mit håb er derfor, at der fortsat vil være opbakning til, at denne virksomhed kan fortsætte, så den kan give flere mennesker på kanten en chance til og en håndsrækning på vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Der er således alt at vinde og desværre på lang sigt meget at tabe.

Vi kan give en håndsrækning, en chance og en mulighed for at skabe en fortælling med reel samfundsmæssig værdi, eller vi kan lade menigmands fortællinger gå tabt og undlade at give socialt udsatte det sidste skub i den rigtige retning.