Israels ulovlige bosættelser er tyveri af jord

Hvis en fredsproces skal have nogen chance for at lykkes, må dens sponsorer med USA i spidsen anerkende, at bosættelserne er mere end blot en diplomatisk forhindring, skriver Avner Gidron, rådgiver i Amnesty Internationals internationale sekretariat

Konfiskeringen og tilegnelsen af jord til bosættelser, motorveje, mure og anden infrastruktur har resulteret i tvangsrydninger af tusindvis af palæstinensere, skriver Avner Gidron. Foto: Charlotte Haslund-Christensen

Israels konfiskering af mere end 400 hektar palæstinensisk jord i sidste uge er ikke blot ”kontraproduktivt”, som USA's udenrigsministerium betegnede det. Det er et åbenlyst brud på international lov, og selve omfanget gør det endnu værre - ifølge organisationen Peace Now er der tale om den største konfiskering af jord i 30 år.

Endnu mere oprørende er det, at inddragelsen af landområdet fremstilles som en reaktion på kidnapningen af og mordene på tre israelske teenagere i juni. Det tyder altså på, at der er tale om en form for kollektiv afstraffelse.

USA's regering er bekymret over, hvad dette tiltag vil have af konsekvenser for den døende fredsproces og har indtrængende bedt den israelske regering om at trække beslutningen tilbage.

Men hvis en fredsproces skal have nogen chance for at lykkes, må dens sponsorer med USA i spidsen anerkende, at bosættelserne er mere end blot en diplomatisk forhindring.

Den fortsatte bosættelsesaktivitet er i strid med international lov og medfører daglige ydmygelser af - og menneskerettighedskrænkelser for - palæstinenserne. Bosættelserne saboterer forhåbningerne om at nå en retfærdig og langtidsholdbar løsning på konflikten mellem israelsk militær og militante palæstinensiske grupper.

Israels landtilraning og opsplittelse af Vestbredden, inklusive Østjerusalem, har haft en ødelæggende effekt på palæstinensernes liv. Israel har allerede klassificeret omkring 40 procent af Vestbredden som ”statsejet” jord, og bosættelserne, der er bygget på ulovligt inddraget jord, er kun for jøder.

Diskriminationen af palæstinenserne på baggrund af nationalitet og religion er det helt dominerende kendetegn ved bosættelsespolitikken. Mens bosættere kan suse af sted på velholdte motorveje på Vestbredden, er det forbudt for de fleste palæstinensere at bruge disse gennemfartsveje. Palæstinensere er også forment adgang til bosættelserne, undtagen hvis de er hyret som arbejdere.

Bosættere på Vestbredden lever under israelsk lovgivning, og staten yder dem et gavmildt økonomisk incitament for at bo i de besatte områder. Samtidig er deres palæstinensiske naboer styret af det israelske militærs ordrer, og hvis de retsforfølges, sker det ved Israels militærdomstole.

Bosætterprojektet er ikke kun uretfærdigt. Det er ulovligt. Ifølge Den Internationale Straffedomstols vedtægter er Israels politik om at lade civile bosætte sig på Vestbredden en krænkelse af international humanitær lov. Det anses endog for at udgøre en krigsforbrydelse. Når man ser, hvilke omkostninger bosættelserne har haft på den civile befolkning i de besatte palæstinensiske områder, synes dette at være en passende betegnelse.

Konfiskeringen og tilegnelsen af jord til bosættelser, motorveje, mure og anden infrastruktur har resulteret i tvangsrydninger af tusindvis af palæstinensere. Det har gjort det vanskeligt for disse at få adgang til lægehjælp, uddannelse, arbejde og til at besøge deres familie.

Det har også betydet et fald i indtjening for indbyggerne i de besatte områder, idet jord og ressourcer, der er endt som bosættelser, ikke længere kan generere indkomst. Ifølge Verdensbanken er disse forhindringer ødelæggende for den økonomiske vækst.

Diskriminerende lovgivning og praksis nægter også palæstinenserne retten til at få adgang til vand, og opførelserne af bosættelser ødelægger palæstinensiske hjem, marker, afgrøder og levebrød. Palæstinenserne lider også under regelmæssig vandalisme og voldelig chikane fra bosætterne - vold, der kun sjældent leder til retsforfølgelse fra de israelske myndigheders side.

At bosættelserne er ulovlige, kan dog på ingen måde undskylde de målrettede angreb på bosættere udført af palæstinensiske bevæbnede grupper. Amnesty International fordømmer på det kraftigste juni måneds kidnapninger og mord på 19-årige Eyal Yifrah og 16-årige Gilad Shaar og Naftali Fraenkel, der alle var studerende på en religiøs skole i israelske bosættelser på den besatte Vestbred. Men disse forkastelige forbrydelser retfærdiggør ikke den kollektive afstraffelse og tiltag ude af proportioner som nedrivning af hjem, konfiskering af land og de langvarige og udbredte begrænsninger af bevægelsesfriheden, som palæstinenserne konstant udsættes for.

Et helhjertet stop for bosættelser ville være et godt første skridt på vejen hen imod at stoppe bosættelsesprojektet. USA's regering fastholder, at en løsning på Israel-Palæstina-konflikten har højeste prioritet. Hvis en sådan løsning skal realiseres, bør de anerkende - og lære af egne og tidligere regeringers fejltagelser - at fredsprocessen ikke skal behandles som en menneskerettighedsfri zone.

Ved at bringe menneskerettighederne og international lov ind i ligningen og anerkende, at bosættelser skal fjernes, er der mulighed for at lægge fundamentet for en retfærdig og blivende fred. Den høje pris i forbindelse med de seneste kampe i Gaza og Israel viser med al tydelighed, at dette er en udfordring, hverken USA eller andre involveret i fredsprocessen har råd til ikke at gribe.