Fremskridtet er et dogme, der behersker os så meget, at vi lader det gælde på områder, hvor det ikke har hjemme. Det var en af pointerne i den tale, som Det Kongelige Teaters chef, Morten Hesseldahl, var inviteret til at holde i anledning af Grundtvigs fødselsdag den 8. september i Vartov i København.
Han refererede til romantikkens opdeling af menneskets åndelige arbejdsmark i det Gode, det Sande og det Skjønne, altså moralen, videnskaben og kunsten. I videnskaben og i samfundsindretningen er der sket store forbedringer og fremskridt gennem historien. Det må man anerkende, mente Hesseldahl.
Men i moralen har man ikke lov at antage, at mennesket har forbedret sig nævneværdigt. Og på kunstens område mere end antydede Hesseldahl, at han betragtede udviklingen fra Michelangelo til Andy Warhol som et tilbageskridt.
Talen blev traditionen tro holdt om morgenen, og Hesseldahl var derfor afholdt fra at kommentere den nyhed, som indløb senere samme dag. Den kom fra hans tidligere arbejdsplads, Danmarks Radio, der meddelte, at man på grund af besparelser og omprioriteringer havde valgt at nedlægge DR UnderholdningsOrkestret, et lille symfoniorkester, der har speciale i det wienerklassiske repertoire. Det modtager netop i disse år stor international anerkendelse for sin indspilning af samtlige Mozarts symfonier.
Det er en luksus, at Danmarks Radio råder over hele to symfoniorkestre foruden et af verdens bedste bigbands, et pigekor og et kammerkor. Sidstnævnte var oprindeligt et fuldt koncertkor, men blev i 2007 skåret ned til sin nuværende størrelse.
De er også en nødvendig luksus. Vi har ingen ret til at kalde os et civiliseret land, hvis vi ikke opretholder et beredskab for klassisk musik. Der skal være orkestre til at spille den, og der skal være en kritisk mængde af professionelle musikere til at sætte standarden for, hvor godt den slags skal gøres. Det smitter af på resten af musiklivet.
Danmarks Radio begrunder nedskæringen med mediestrategiske overvejelser, for ”befolkningens brug af medier og kulturtilbud ændrer sig med stor hast i disse år, og derfor skal vi sikre os, at DR har midler til at investere i nyt kvalitetsindhold og nye distributionsformer, som når seerne og lytterne, hvor de er, også i fremtiden”, siger Tine Smedegaard Andersen, direktør i DR Kultur.
Det er givetvis ikke nemt at være moderne statslig public service-medieinstitution. DR har politisk formulerede forpligtelser og fungerer i en virkelighed defineret af markedet. Men markedet leverer ikke af sig selv kulturel kvalitet. Hele grunden til, at vi betaler den medieskat, som kaldes licens, er, at DR leverer, hvad markedet ikke gør af sig selv.
Og så er vi tilbage ved Hesseldahls pointe. Det er meget svært at argumentere for, at det internationale melodi grand prix er af en højere kvalitet end Mozart. Og hvis DR forventer, at alle de fine ord om ”kultur” og ”kvalitet” skal tages alvorligt, skulle DR måske prøve at satse på - nå, ja - kultur og kvalitet.