Lektiefri skoler er en dårlig investering

En elev, der aldrig har lavet lektier, bliver en studerende, der ikke har lært disciplin

Lektiefri skoler er en dårlig investering

I de seneste år er der blandt lærere og politikere blevet diskuteret for og imod lektiefri skoler. Argumentet for indførelsen af den lektiefri skole er, at isoleret forskning viser, at eleverne ikke bliver klogere af at lave lektier.

Desværre er der i den diskussion ikke blevet talt meget om, hvilken type studerende vi så får ved de videregående uddannelser, når lektiefri skoler bliver en realitet.

For en studerende, der ikke har lært den disciplin, det er at sætte sig ned og koncentrere sig om et emne efter skoletid, kan dårligt kaldes en studerende. At de studerende ikke er i stand til at studere, er i forvejen et kæmpeproblem på både gymnasier og universiteter i dag. Den studieparathed, som mange elever burde have i afslutningen af folkeskolen, må gymnasierne give dem.

Men det stopper ikke der, for universiteterne oplever en tilsvarende lav studieparathed fra gymnasiernes side. Eleverne mangler altså allerede nu evnen til selvstændigt at studere, og det vil kun blive værre med heldagsskolen, hvori den lektiefri skole desværre er indtænkt. Den selvstændighed, de studerende trods alt har stadigvæk i dag, vil forsvinde som dug for solen, hvis lektiefri skoler bliver normen i Danmark.

Vi vil ikke som samfund kunne klare os i den internationale konkurrence, hvis vi er nødt til at holde studerende i hånden hele vejen gennem deres uddannelse, fordi vi ikke mener, at selvstændigt arbejde gør dem klogere end andre.

Vi har i stedet brug for at skabe et uddannelsessystem, som belønner den gode studerende, som er i stand til at studere. Samtidig har vi også brug for, at skolerne hjælper de elever, som har svært ved at blive studieparate.

At øge nogle elevers selvstændige arbejde behøver ikke gå ud over dem, som har svært ved den form for disciplin. Men i stedet for at skære alle studerende over en kam, som heldagsskolen faktisk gør, så bør politikerne tage skeen i den anden hånd og samarbejde med underviserne om, hvad der skal til, for at vi gør det godt for begge grupper og dermed optimerer de studerendes læringsgevinster.

Det kan godt være, det ikke er et nemt arbejde for politikerne at sætte sig ind i, men det er et nødvendigt arbejde, hvis vi vil have uddannelser, som også leverer god kvalitet i form af unge, der er i stand til at studere og tænke selv.