Prøv avisen
Debat

Hvad blev der af Tidehvervs foragt for mission blandt muslimer?

Mission blandt muslimer blev tidligere ikke værdsat af folkekirkens tidehvervske præster, men i forbindelse med debatten om migrantpræst Massoud Fouroozandeh har Tidehverv nærmest taget patent på at bringe muslimer til dåbsbassinet, skriver Leif Munksgaard.

I GAMLE DAGE var der virkelig missionærer til. Det var, dengang, danske missionsselskaber havde flere hundrede missionærer udsendt til tjeneste rundtom i verden. Jeg var selv en af dem, der gjorde tjeneste i missionen fra 1965 til 1999.

Og hvor har jeg ført mange samtaler med muslimer. Jeg har forklaret og fortalt. Jeg har evangeliseret efter bedste evne. Jeg har fortalt om Jesus som frelser for alverden, og jeg har gjort det med glæde - både i Mellemøsten og i Danmark. Nogle af dem, jeg har talt med, har endda taget Jesus til sig som frelser. Nogle er også blevet døbt.

Men dengang - i gamle dage - var mit arbejde ikke værdsat af folkekirkens præster med tidehversk baggrund. Jeg kunne for eksempel ikke få lov til at komme i kirken i Thorning, fordi jeg der af den lokale præst blev betegnet som en enfoldig missionær, der blot var interesseret i at skabe sig en personlig glorie, som de lokale Danmissionsfolk så kunne dyrke og støtte for på den måde at få deres egen glorie til at skinne. Uha, uha, jeg var uønsket!

I dag er det blevet helt anderledes. Tidehvervspræsterne peger nu frimodigt på den opgave, der altid har ligget lige for - nemlig kristen mission blandt muslimer. Og når man følger debatten om Massoud Fouroozandehs plads inden for rammerne af folkekirken, så lyder det næsten, som om Massoud og tidehvervspræsterne er de eneste i Danmark, der på kvalificeret vis formår at bringe muslimer til dåbsbassinet. Ja, Torben Bramming har endda - bramfrit - erklæret, at han håber, at Massoud vil blive den første folkekirkelige missionsbiskop i Danmark.

IMIDLERTID ER DET påkrævet at få sagt, at der så sandelig har været drevet mission blandt muslimer i Danmark i mange år. Og det er sket mange steder. På Vesterbro har DMS/Danmission drevet et arbejde for og blandt flygtninge/indvandrere i 30 år. Og der undervises i kristentro på dette sted, som nu også støttes af Vesterbros sogne.

På Amager er der også et folkekirkeligt mødested, som har været drevet i mere end 10 år. I flere kirker i København har der - i årevis - været specielle gudstjenester for flygtninge/indvandrere, og mange konvertitter er blevet døbt.

I en kirke i København er der endda ansat en præst med arabisk baggrund. Den pågældende er ganske vist ”kun” ansat som sognemedhjælper, da der ikke er lovhjemmel for, at han kan ordineres i folkekirken. Men ved denne præsts arbejde er muslimer kommet til tro på Jesus som frelser.

Andre steder i landet drives der folkekirkeligt arbejde mellem flygtninge/indvandrere - det sker blandt andet i Esbjerg, Kolding, Odense og Brønderslev - og sikkert mange andre steder.

Indremissions arbejde blandt flygtninge/indvandrere har været en fast del af organisationens arbejde i mange år. Ligeledes har Luthers Missionsforening folk ansat til at drive mission blandt muslimer. Faktisk har rigtig mange taget imod frelsen ved Jesus, som det hedder i nogle af de organisationer, der arbejder med mission Så der sker meget i det folkekirkelige net - og det sker uden om Massoud - tro det, om man vil! Endelig skal det også bemærkes, at de danske frikirker har drevet mission blandt muslimer i mange år, og resultaterne er mange. Der tales bare ikke så højt om det til medierne.