Vedørende forældrene viser undersøgelser, at skilsmisser i stor udstrækning udløser misbrug, angst og depression hos mænd. Endvidere ved vi ifølge socialminister Manu Sareen (R), at ”nogle mænd er udsat for hjemløshed og dårlig sundhed efter en skilsmisse”.
En familieforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, konstaterer, at forskningen ikke har noget klart svar på, hvorfor 40 procent af alle ægteskaber i Danmark bliver opløst p.t. SFI's undersøgelser viser, at den markant hyppigste årsag til, at børnefamilier opløses, er, at parrene føler, at de er vokset fra hinanden.
Ud over blandt andet disse konsekvenser for børn og begge forældre har skilsmisser også økonomiske konsekvenser, både for de involverede parter og for det offentlige. En skilsmisse koster blandt andet ekstra offentlige tilskud til børn og enlige forældre, til bolig med videre.
Men midt i alt dette er der flere og flere kommuner, der aktivt gør en indsats for at støtte familierne. Man ønsker at række familierne en hjælpende hånd, så sammenholdet i familien måske kan reddes. I de kommuner, hvor man tilbyder parkurser og parterapi, stagnerer eller falder skilsmissetallet, og man ser positive tendenser også i økonomien.
I mindst 25 kommuner er der p.t. forældrekurser på vej. I Holstebro har man for eksempel gratis forældrekurser for alle par, som venter deres første barn. Kommunens politikere betragter initiativet som en god investering.
I Ringkøbing-Skjern har man gratis Prep-kurser og parterapi. Begge dele tilbydes til par, som har børn under 18 år, og som ønsker at gøre en indsats for at styrke deres ægteskab.
Der er efterhånden en række forskellige kurser og muligheder, både i privat og offentligt regi. Og det gavner både børn, forældre og økonomien.
Men hvorfor er der så ikke mere af det? Hvorfor ses der stadig på indsatser for at styrke familien som en indtrængen i andre menneskers privatliv? I for eksempel Norge ser man helt anderledes på den sag. Her har man i årevis haft gode resultater med disse initiativer. Der er færre skilsmisser. Og der er langt færre retssager i skilsmissesager end i Danmark. Og det er godt også for økonomien.
EGENTLIG BURDE den etiske og sociale side af sagen jo vægte tungt nok til, at flere ville igangsætte lignende initiativer. Men at investeringen også giver økonomisk afkast - ja, det burde jo presse yderligere i den rigtige retning.
Man må håbe, at der i forbindelse med forhandlinger om næste års budgetter i landets kommuner vil være politikere og forvaltninger, der får øje på de indlysende fordele ved at hjælpe familier eller par til at holde sammen og blive sammen. Både af hensyn til børnene, de involverede voksne og den offentlige økonomi.
Mange børn ville sikkert kunne reddes fra misbrug, anbringelse og kriminalitet. Og mange voksne ville kunne spares for angst, depression og sygefravær.
Rent etisk set er der vel ikke noget at betænke sig på for de kommuner, som endnu ikke er i gang. I en overskrift i Kristeligt Dagblad den 24. august 2013 stod der, at ”Uddannelse af forældre kan spare milliarder”. Med de mange åbenlyse ”gevinster” er der vel ingen gode grunde til at vente længere “