Fri os fra selvpromoverende præster og biskopper

Skal muslimernes krav om religiøse særrettigheder føre til, at religionen skal ud af det offentlige rum og dermed også den evangelisk-lutherske kristendom?

Præster og biskopper skal være forkyndere af det evangelium, som forandrer individet og derigennem samfundet, mener debattør.
Præster og biskopper skal være forkyndere af det evangelium, som forandrer individet og derigennem samfundet, mener debattør. . Foto: Bjarke Ørsted.

Hvis ikke det er tørklæder, så er det bederum. Med jævne mellemrum dukker problemstillingerne omkring religion i det offentlige rum op.

Ikke på grund af kristne, der går til gudstjeneste søndag formiddag eller samles til KFS-møde på det lokale gymnasium i frikvarteret. Ikke på grund af et fadervor til spejdermødet eller sygehuspræster på hospitalerne, men på grund af muslimer, der ønsker bederum hos politiet eller tørklæder som del af uniformen, hvis de er ansat i et bestemt supermarked. 

Skal muslimernes krav om religiøse særrettigheder, som vækker så store anstød i det civile og politiske liv i Danmark, føre til, at religionen skal ud af det offentlige rum og dermed også den evangelisk-lutherske kristendom?

Svaret er entydigt nej! Den evangelisk-lutherske kristendom skal ikke have begrænset sit virkefelt i det offentlige rum af misforståede særhensyn. Netop dette er på dagsordenen i dag, hvor biskoppen over Haderslev Stift har bedt kirkeministeren og mig holde oplæg om forholdet mellem reformationen og politik ved den årlige stiftsdag for menighedsråd og præster. 

Den evangelisk-lutherske teologi og tænkning, som har skabt et rum for åndsfrihed i Danmark og en selvansvarskultur via den lutherske pligtetik, bidrager til en stadig vedvarende positiv samfundsudvikling i Danmark med fokus på såvel næstens som min egen frihed.

Det er et bidrag, der er kristeligt betinget, og derfor skal vi ikke have mindre evangelisk-luthersk kristendom i det offentlige rum; vi skal have mere, for det er den rette religion til at sikre frihed for individ og samfund.

Dette skal den danske folkekirke være eksponent for med sin besindelse på evangeliet og den lutherske lære. Folkekirken svigter sin evangelisk-lutherske arv og forpligtelse, hvis ikke den forkynder kristendom med frihed og selvansvar for øje. 

Præster og biskopper skal ikke være meningsmaskiner med holdninger til miljøpolitik og udviklingsbistand fra prædikestolen. Eller være som den aarhusianske biskop Kjeld Holm, der i sidste uge gjorde sig klog på regeringens uddannelsespolitik som biskop!

Fri os fra selvpromoverende præster og biskopper, som har mere travlt med at fremture med egne holdninger end at fordybe sig i præstens kerneopgave: formidlingen af evangeliet.

Nej, præster og biskopper skal være forkyndere af det evangelium, som forandrer individet og derigennem samfundet. Den lutherske to-regimentelære fastholder balancen mellem det åndelige og verdslige regimente, og i fald de muslimske trossamfund fik blik for denne sondring og indoptog den i det muslimske trossamfund, ville sameksistensen blive en helt anden. 

Vi har brug for at styrke den lutherske reformationslære bredt i det danske samfund, og det skal folkekirken gå foran i sammen med folkeskolen, de teologiske fakulteter og de kirkelige organisationer.