Danmark bør følge Sveriges eksempel og straks anerkende Palæstina. Den nye svenske socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, har meddelt, at en af den nye svenske regerings første handlinger vil være at anerkende de palæstinensiske områder som en selvstændig palæstinensisk stat.
Sverige bliver dermed det første EU-land, der anerkender staten Palæstina som en suveræn stat. Blandt de øvrige EU-lande, der har anerkendt Palæstina, er Ungarn, Polen og Slovakiet. Men disse landes anerkendelser skete, før de blev optaget i EU.
FN's Generalforsamling vedtog i 2012 at anerkende Palæstina, men EU og de fleste medlemslande har endnu ikke vedtaget en formel anerkendelse.
Kampen for anerkendelse har især de seneste tre år stået centralt i palæstinensernes kamp. I september 2011 bad den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas FN's Sikkerhedsråd om at anerkende staten Palæstina som en suveræn stat. Initiativet var klart palæstinensisk og skete som del af den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads toårsplan fra 2009, der sigtede på at gøre palæstinenserne klar til at styre deres egen stat.
En anerkendelse er i naturlig forlængelse af Sikkerhedsrådets centrale resolutioner og følger princippet om folkenes ret til selvbestemmelse, samt generalforsamlings-resolution 181.
Anerkendelsen skal umiddelbart gælde det territorium, som er defineret af grænserne fra før Seksdageskrigen i 1967, det vil sige et territorium omfattende Vestbredden (inklusive Østjerusalem) og Gazastriben med tilhørende kystområde. En anerkendelse vil skabe en ny forhandlingsramme, som vil betyde, at en suveræn palæstinensisk stat side om side med andre lande også i praksis bliver en realitet.
Alle magtudøvende parter, herunder Hamas, skal fra anerkendelsen ophøre med militær magtanvendelse samt søge at forhindre militære aktioner uden for eget område, defineret af 1967-grænserne. Alle parter afstår fra at øge den militære kapacitet i en overgangsfase.
FN's Sikkerhedsråd skal i overgangsfasen sammen med regionale organisationer garantere for sikkerheden i både Palæstina og Israel. Der skal oprettes en fredsbevarende styrke, som skal kunne etablere de sikkerhedsforanstaltninger, som kræves, og have uhindret adgang overalt i begge lande.
Tidligere har det internationale samfund, herunder Danmark, alt for ofte ofret hensyn til menneskerettigheder og folkeretten for at fremme en fredsproces i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Man har glemt, at international retsorden ikke er en forhindring, men derimod fundamentet for en varig fred. Nu skal vi bruge folkeretten og den svenske anerkendelse fremadrettet og opfordre det danske Folketing til at følge Sveriges eksempel og snarest anerkende Palæstina.
En anerkendelse af Palæstina skaber en ny forhandlingsramme, som vil betyde, at en suveræn palæstinensisk stat side om side med andre lande også i praksis kan blive en realitet. Danmark kan med en snarlig anerkendelse af Palæstina give Palæstina et tiltrængt og velfortjent håndslag.