Folkekirken er garant for kvalitet

Det er tænkeligt, at den store opbakning, folkekirken har mange steder, skyldes, at det er én af de organisationer, hvor der stadig tænkes i kvalitet frem for kvantitet

Folkekirkens medlemstal vil falde yderligere. Det er naturligt i et pluralistisk samfund. Men det er tænkeligt, at den store opbakning, folkekirken har mange steder, skyldes, at det er én af de organisationer, hvor der stadig tænkes i kvalitet frem for kvantitet, skriver debattør. Foto: Scanpix
Folkekirkens medlemstal vil falde yderligere. Det er naturligt i et pluralistisk samfund. Men det er tænkeligt, at den store opbakning, folkekirken har mange steder, skyldes, at det er én af de organisationer, hvor der stadig tænkes i kvalitet frem for kvantitet, skriver debattør. Foto: Scanpix.

Styringsglade kirkerådstilhængere har anvendt kriseretorik i deres iver for strukturelle forandringer i folkekirken. Det er naturligt. Når man skal argumentere for at få magten, må man kunne forklare, hvad den skal bruges til.

Det er ABC i strategiledelse, at man for at forandre organisationer først må skabe en fornemmelse af nødvendighed og dernæst en stærk alliance til at bære strategien frem.

Men hvad så, hvis krisen er afblæst? Er der så slet ikke brug for strategi? Jo, det er der, men formodentlig i en anden eller mere raffineret form. ”Medlemsflugt” og ”vigende opbakning til folkekirkens særstilling” har i en del år været anvendt retorik for at tegne et billede af en folkekirke i defensiven - med den hensigt at vise et udtalt behov for stærke mænd og kvinder til at tage ledelse.

Kristeligt Dagblads forside den 10. oktober om den folkelige opbakning til, at trossamfund i Danmark ikke er ligestillede ifølge Grundloven, var for en folkekirkepræst således ikke kun rar, men også relevant læsning.

I Helsingør Stift har biskoppen taget endnu et initiativ til at få myter erstattet af fakta. Kirketællinger - som mange af os vel følte et ubehag ved - har været med til at afmontere vrangbilledet af tomme kirker, døde sogne og præster uden noget at lave.

Nu har vi her i stiftet også talt, hvor mange af børnene fra 2013, der er blevet døbt. Antallet af døbte i den generation af 80-90-årige, som nu lægges i graven, er naturligvis større end andelen af den nyfødte generation i dag. Der ligger en globalisering imellem. Et multikulturelt samfund har afløst en monokultur. Det behøver vi ikke tælle os til, og det er ikke udtryk for en krise, men en tendens i den historiske udvikling.

Men hvor galt står det så til? Hos os i Lillerød talte vi, at 67 procent blev døbt. Det lyder ikke godt i forhold til en nuværende medlemsprocent på landsplan på 78. Men da vi undersøgte, hvor mange der qua afstamning fra for eksempel Rusland, Tyrkiet eller Afghanistan ikke kan forventes at søge kirken til barnedåb, så var dåbsprocenten blandt vores ”marked” 80,4.

Mange sogne har ikke det samme antal indvandrere, som vi har, men det er alligvel en vigtig kvalificering af tallene, som også bør gælde i diskussionen på landsplan. Det er svært at forvente bedre opbakning til folkekirkens særstilling blandt kulturkristne og kirkegængere end dette!

Er der så ikke behov for strategi? Jo, det er der. Jeg er glad for mine IKEA-møbler. Dette brand står i milliarder af hjem ud over verden. Men jeg bor også i Allerød ved ”Rebublic of Fritz Hansen”. Og jeg er endnu mere glad for mine Fritz Hansen-produkter (FH).

Pointen er, at de to møbelproducenter har to forskellige strategier. Det ville være døden for FH at satse på at producere så billigt som IKEA - og det ville koste kassen for Ikea, hvis de lagde strategien om fra kvantitet til kvalitet. I de enkelte sogne er det derfor stadig et relevant valg af strategi, om man satser på en Ikea-succes eller et FH-renommé. Begge dele kan være god strategi.

Folkekirkens medlemstal vil falde yderligere. Det er naturligt i et pluralistisk samfund. Men det er tænkeligt, at den store opbakning, folkekirken har mange steder, skyldes, at det er én af de organisationer, hvor der stadig tænkes i kvalitet frem for kvantitet.

Det multikulturelle samfund kalder også på initiativer - for eksempel i et udvidet migrantarbejde. Hvorvidt dåb i sådan sammenhæng kan - eller bør - ”tælles” som dåb ind i folkekirken, er en anden - og stadig relevant - diskussion. Såvel teologisk som strategisk.