Prøv avisen
Debat-interview

Er vi på vej mod en ny klassekamp?

Illustration: R. Juul.

I dag udkommer bogen ”Klassekamp fra oven”, hvori en række samfundsforskere advarer mod en udvikling i Danmark med øget social ulighed, der truer vores samfundsmodel. Vi bør genoverveje vores værdier, siger professor Jørgen Goul Andersen

En række forskere og eksperter tegner i ”Klassekamp fra oven” et bekymrende billede af det danske samfund i kølvandet på den økonomiske krise. Velfærdssamfundets grundpiller lighed, tryghed og social mobilitet er under stort pres, mener de og peger på fire bekymrende tendenser: På trods af den økonomiske krise er forskellene i indkomst og formuer de seneste år stigende; de rige bliver stadigt rigere, mens resten af befolkningen ikke gør; landet er mere socialt opsplittet end tidligere, fordi de rige samler sig i rigmandskvarterer og lader deres børn gå i skole med hinanden; og det er blevet sværere at bryde den sociale arv.

”Klassekamp fra oven” bygger videre på en lignende udgivelse fra 2012, hvor man konkluderede, at alle advarselslamper blinkede. I dag slår blandt andre Jørgen Goul Andersen, medforfatter til bogen, rød alarm.

Hvad er der sket med Danmark på bare to år?

Tendenserne, der blev peget på sidst, forstærkes blandt andet på grund af krisen og håndteringen af den. Uligheden og polariseringen fortsætter, og udviklingen herhjemme begynder at ligne den, vi kan se mange steder i udlandet, og som foreløbig ikke ser ud til at have nogen ende. Den sociale polarisering er blevet forstærket af lovmæssige beslutninger, som på sin vis kan være velbegrundede af flere økonomiske hensyn, men som også har en social slagside og skaber mere usikkerhed. Det er en sideeffekt af en pisk-gulerod-politik, der slår på, at det skal betale sig at komme i arbejde. Det har været et mantra, som måske i virkeligheden har værre konsekvenser, end de fleste bryder sig om.

Hvordan skabes der mere usikkerhed?

Den stigende marginalisering af de lavere klasser bliver et problem, når vi ikke i samme grad kan hjælpe dem med de effektive velfærdsmekanismer, der tidligere var et sikkerhedsnet. I 1980'erne havde vi verdensrekord i at undgå marginalisering af dem uden for arbejdsmarkedet og undgik langtidsledighed, som man så i udlandet. Nu er der en øget frygt for at havne i den situation og frygt for, at velfærdssamfundet ikke er der, når der er behov for det. Den frygt er blevet mere udtalt og klassebestemt.

Hvad betyder det, at de rigeste borgere samler sig i velhaverkvarterer og isolerer sig fra resten af samfundet?

Der har altid været velhaverkvarterer, men der sker en rendyrkning af kvarterer for velhavende og ressourcesvage. Det betyder, at danskere kommer til at leve i parallelsamfund, hvor de ikke møder andre borgere fra andre klasser. Og deres børn går ikke i skole med børn fra andre dele af samfundet. Vi har en idé om, at forældre fra alle lag mødte hinanden i indgangen til de fælles daginstitutioner og fælles folkeskoler. Men der er en klar tendens til, at det ikke sker længere. Udviklingen kan true den sociale sammenhængskraft. Det viser, at det godt kan betale sig at have fælles institutioner, som vi på nogenlunde lige vilkår alle deltager i, og som gør, at vi kommer hinanden ved. Det er med til at begrænse graden af social ulighed. I gamle dage talte man om, at kontakten med eksempelvis indvandrere er med til at forhindre etniske fordomme og sikre tolerance. Det gælder også klassemæssigt.

Overdriver I lidt, når I påstår, at vi er på vej mod amerikanske tilstande?

Der er tale om en ny udfordring for velfærdssamfundet, og vi har ikke et enkelt svar. Vi er ikke noget nær forholdene i USA. Men vi konstaterer en klassedeling på landsplan og nogle tendenser til social ulighed, som forskere som franske Thomas Piketty har peget på sker på globalt plan. De paradisiske tilstande, vi har nydt godt af, kan vi risikere at miste.

Hvad siger udviklingen om de danske værdier i disse år?

Der sker en omprioritering mellem værdier i den offentlige politik. Vi bruger ikke længere begrebet medborgerskab, som har været et ideal. Vi kunne være rige eller fattige, inden for arbejdsmarkedet eller uden for, men det offentlige sikrede ligeværdige medborgere med nogenlunde lige muligheder for at deltage i samfundet. Og for 20 år siden kunne man uanset ledighedsperiode stadig bo i et parcelhus, og man var nogenlunde tryg. Nu er økonomiske motiver trådt i forgrunden. Der sker en social skævvridning eksempelvis i sundhed og levealder. Vi bør gennemtænke, om det er det, vi vil, og genoverveje vores værdier.

Jeres bog hedder ”Klassekamp fra oven”. Hvordan er der tale om en kamp?

I store dele af det 20. århundrede var der tale om en kamp fra neden, hvor de lavere klasser tilkæmpede sig en bedre position, men paradoksalt nok i en tid, hvor forskellene har været relativt små. De seneste 20 år har det været omvendt, at man politisk på en række områder har bidraget til at uddybe forskelene og har skabt øget utryghed.