Prøv avisen

Grundtvig og 1864. Starten på det moderne Danmark

GRUNDTVIG ER OFTE blevet gjort ansvarlig for en overdreven dansk fædrelandskærlighed. Meget af det, han skrev i forbindelse med 1. og 2. Slesvigske Krig, hhv. 1848-50 og 1864-katastrofen, var tidsbestemt.

For eksempel hans sang fra 1848: ”Folkeligt skal alt nu være”. ”Folk, hvad er vel folk i grunden? Hvad betyder 'folkeligt'?”. Og han svarer selv: ”Til et folk de alle hører, som sig regne selv dertil. Har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.” Eller tænk på hans: ”Kærlighed til fædrelandet” fra 1853, som nu er med i den danske salmebog (nr. 170). Her hedder det blandt andet: ”Kærlighed til fædrelandet er den sande odelsret, kærlighed og intet andet elsker op en helteæt (“) frygt ej for, hvad verden kalder sin nødvendighed af stål (...) derfor, hvad end verden siger, og hvad verdensmagten vil, står og falder jordens riger dog med kærlighedens ild: hvor den blusser, bor livsgrøden, hvor den slukkes, hersker døden.”

Vi må huske, at tyskerne blev nationale af og efter Napoleonskrigene. Danskerne blev nationale i mødet med tysk kultur og magt omkring grænsespørgsmålet i grænselandet. Grundtvigforskeren Kaj Thanning har engang fortalt mig, at Grundtvig har ordet folkelighed fra det tyske: Volkstümlichkeit.

Mange af Grundtvigs efterkommere i den danske folkehøjskole har vitterligt brugt og misbrugt ham til megen tyskerhad. Således brugte Ebbe Kløvedal Reich Grundtvig i sin folkebog ”Frederik” fra 1972, 100-året for Grundtvigs død og året for Folkeafstemningen den 2. oktober om ja eller nej til dansk medlemskab af EU (dengang EF).

Det antityske holdt et godt stykke ind i det 20. århundrede. Men Grundtvigs ærinde var ikke tyskerhad. Han var meget optaget af, hvad der skulle ske med det danske folk efter de store landafståelser efter stormen på Dybbøl den 18. april 1864.

Og her ved vi jo alle, at hans skoletanker udmøntedes i etableringen af en række folkehøjskoler i anden halvdel af det 19. århundrede. Tanken bag var med Grundtvig at få forvandlet det danske dummerhoved (den danske bondestand og almue) til et aktivt, selvstændigt tænkende væsen (åndens løsen er bedrifter).

Det er svært at forestille sig den danske bondestands aktive deltagelse i et begyndende demokrati i de rådgivende provinsialstænder fra 1832 og senere Junigrundloven af 1849, andelsslagterier og andelsmejerier med mere uden Grundtvigs indsats. Alt sammen en kæmpeforandring af Danmark, uden hvilken vi ikke havde været, hvad og hvor vi er i dag.