Kritik: Anmeldelse af Massoud-bog er et partsindlæg

Kristeligt Dagblads anmelder Jes Fabricius Møller er forudindtaget i sin opfattelse af Massoud-sagen, mener sognepræst Torben Bramming

Torben Bramming svarer på Jes Fabricius Møllers anmeldelse af bogen "Den forbudte dåb" om den fynske indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh (billedet). Foto: Scanpix
Torben Bramming svarer på Jes Fabricius Møllers anmeldelse af bogen "Den forbudte dåb" om den fynske indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh (billedet). Foto: Scanpix.

Jeg bliver desværre nødt til at svare på anmeldelsen, som Jes Fabricius Møller lavede af ”Den forbudte dåb” i Kristeligt Dagblad den 20. oktober. Den gengiver nemlig ikke bogens hovedtese, men formidler forudfattede meninger om, hvad sagen drejer sig om.

Jes Fabricius Møller mener, som han skriver: ”Massoud Fouroozandeh er grebet af den hellige ild, og så skal småting som budgetter, beføjelser, dogmatik, strukturer, referater og den slags ikke stå i vejen. Jeg synes, at man har været meget imødekommende over for hans ideer."

Det er opsummeringen af anmeldelsens indhold, som han selv giver på Facebook. Af den grund får han ikke forholdt sig til hovedpåstanden, at sagen drejer sig om Massouds missionssyn. Han forholder sig ikke til fakta, som at det samlede bispekollegium roste Massoud og påpegede hans uundværlige arbejde, samtidig med at han ikke fik støtte til sine projekter (undtagen fra Helsingør Stift), som man vel kunne forvente efter et samlet bispekollegiums ros.

At Massoud står uden løn efter sin roste ”enestående missionsindsats”, er også fakta. Det er lidt svært for mig og den juridiske bisidder Kristine Garde at forstå, hvordan Jes Fabricius Møller kan betegne det som, at Fyens Stift har været meget imødekommende?

Det svarer jo til, at Jes Fabricius' stilling på Grundtvig-Akademiet og på Københavns Universitet blev nedlagt, men at han fik at vide, at han gerne for egen regning og uden løn måtte arbejde videre derhjemme. Jeg tror, selv anmelderen vil betakke sig for den slags imødekommenhed.

Han forbigår den kølige juridiske bisidder Kristine Gardes fremstilling af biskoppens moralske løftebrud og foregiver ikke at forstå, hvorfor man i systemet arbejder uden referater, dagsordner og uden at kalde tjenstlige samtaler for tjenstlige samtaler, men skyder problemerne over på en besværlig person i et uskyldigt imødekommende system.

Jes Fabricius Møller påstår, at teologisk migrantuddannelse ikke er en del af Massouds projekt, selvom det står i bogen, hvor hele projektet er aftrykt, og at Massoud derfor er gal på den. (Han havde ganske vist kun bogen en dag til anmeldelse, og det er gået hurtigt, men alligevel).

Fabricius Møller går hen over de trykte ritualer omkring dåb og bogens redegørelse for Massouds dåbssyn, der hviler på, at han for eksempel har aflagt præsteløfte på bekendelsesskrifterne i folkekirken, og vil i stedet for insinuerende vide, hvad Massoud lægger i ordene, når han døber?!

Anmeldelsen er et partsindlæg for dialogfløjen og systemet, der helst vil gøre Massoud til en besværlig flygtning, der er grebet af ”den hellige ild”, som i de kredse er et skældsord.

Jeg bliver derfor nødt til at opfordre folk til selv at danne sig en mening om bogen ved at læse den - og støtte missionen blandt muslimer, som nu er i knæ på grund af det, Jes Fabricius Møller kalder stiftets ”meget imødekommende” holdning over for Massouds ideer.

Torben Bramming svarer på Jes Fabricius Møllers anmeldelse af bogen "Den forbudte dåb" om den fynske indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh (billedet)
Torben Bramming svarer på Jes Fabricius Møllers anmeldelse af bogen "Den forbudte dåb" om den fynske indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh (billedet) Foto: Claus Fisker