Mange af Kristeligt Dagblads læsere vil nikke genkendende til spørgsmålet i overskriften. Evangelisten Filip stillede det samme spørgsmål til den etiopiske eunuk, som han kaldes i Den Nye Aftale - Det Nye Testamente på nudansk.
Mon ikke et lignende spørgsmål var motivationen til, at Martin Luther oversatte Bibelen til datidens tysk? I 1550 kom den danske Luther-bibel, Christiern Pedersens bibel. Om den siges der, at ”den har meget af den samme fynd og kraft, som er Luthers oversættelses store fortrin.” (Kirke-Leksikon for Norden.)
Men den var jo ikke oversat direkte fra grundteksten, og derfor oversatte biskop og professor Hans Poulsen Resen hele Bibelen direkte fra grundteksten i årene 1604-1607. Hans oversættelse var temmelig ulæselig, og der siges i samme leksikon blandt andet, at ”for at gengive grundteksten så nøje og ordret som muligt gjorde Resen ofte således vold på det danske sprog, at hans oversættelse mangen gang blev halvt uforståelig.” Oversættelsen blev senere lettere revideret af ærkebiskop Hans Svane og udgivet i 1647.
Den Resen-Svaningske bibel blev i de næste århundreder af og til revideret og nyudgivet, mens Christiern Pedersens Luther-oversættelse ikke blev genoptrykt, så der var i et par århundreder konkurrence mellem den lutherske folkebibel og den professorale og biskoppelige kirkebibel.
Mere forståelige oversættelser er udkommet i årenes løb. Den første oversættelse i nyere tid til nudansk af hele Bibelen kom i 1992 (revideret i 2007). Den havde undertitlen Bibelen på Hverdagsdansk.
Der er i internationalt regi opbygget en enorm viden og erfaring om bibeloversættelse. De Forenede Bibelselskaber arbejder i dag med cirka 500 oversættelsesprojekter ud over hele verden, mens den anden store oversættelsesorganisation, Wycliffe Global Alliance, er i gang på cirka 1500 sprog. Denne videnserfaring finder man især hos de internationale konsulenter i bibeloversættelse, heraf en enkelt fra Danmark.
På nuværende tidspunkt har jeg ikke haft mulighed for at se den nye oversættelse, men vi har hørt, at Noas Ark er blevet til Noas Båd. Det kan undre lidt, når man ved, at det hebraiske ord, der bruges her, faktisk ikke betyder båd, men nærmest en kasse.
Ud over at beskrive Noas Ark bruges det om Moses-kurven. Hebraisk har flere forskellige ord for både og skibe, men ingen af dem bruges her. At oversætte med ”båd” er derfor ikke nøjagtigt efter grundteksten. Nå ja, men det betyder vel ikke så meget? Måske ikke, men arken havde intet ror, ingen sejl eller årer og kunne derfor ikke sejle, kun flyde. Er det så en båd? Har en almindelig dansker aldrig hørt om Noas Ark? Hvad med alle de engelske oversættelser, som alle taler om Noahs Arch? Hvad med Det Nye Testamente på Nudansk, der også taler om Noas Ark?
”I dit ansigts sved skal du spise dit brød” er blevet til ”Du vil komme til at gnave dit brød med svedigt ansigt.” Den gamle formulering er poetisk fyndig, og mon ikke de fleste godt er klar over, at det er en talemåde, som ikke skal forstås bogstaveligt? Det er ikke et spørgsmål om at sidde ved middagsbordet, mens sveden hagler ned på brødet. Meningen bag talemåden er, at man skal bruge en masse energi for at skaffe sig føden. Ordet ”brød” bruges her som det, fagfolk kalder et metonym, og henviser ikke kun til brød, men til mad i almindelighed. Oversættelsen ”gnave brød” skyldes måske, at man har fortolket teksten bogstaveligt? Det hebraiske ord betyder heller ikke ”gnave”.
Udtrykket ”i dit ansigts sved” er også et metonym, som henviser til hårdt arbejde. Meningen kommer bedre og mere klart frem i Bibelen på Hverdagsdansk, som her siger: ”Du kommer til at arbejde hårdt for føden.”