Prøv avisen

Palæstinenserne. Vigtigt at imødegå mytedannelse

KRISTELIGT DAGBLAD bragte den 21. oktober et interview med den lutherske præst i Betlehem, Mitri Raheb, i anledning af hans forelæsninger på universiteterne i København og Aarhus den 23. og 24. oktober med udgangspunkt i hans bog ”Troen og imperiet”.

En grundlæggende påstand i Rahebs bog er, som det også fremgår af interviewet i Kristeligt Dagblad, at ”palæstinenserne” og ikke jøderne udgør ”Palæstinas” oprindelige befolkning. Den påstand vil næppe mange mellemøstenforskere være enig i!

Jeg behandler problematikken udførligt i min bog ”Israel - Kampen for staten”, og ifølge de kilder, jeg benytter, er min konklusion, at ”Palæstina” i ekstrem grad er et indvandrersamfund, hvor kun relativt få af områdets jødiske og andre indbyggere, herunder ”palæstinenserne”, kan dokumentere at have mange generationers tilknytning til landet, hvilket skyldes landets omtumlede historie.

Det er veldokumenteret, at der har været jødiske bosættelser i ”Palæstina”, her forstået som området vest for Jordanfloden, altså det gamle jødiske område Eretz Yisrael, siden de jødisk-romerske krige i henholdsvis år 66-70 e.Kr. og 132-135 e.Kr., hvor en stor del af befolkningen blev dræbt eller fordrevet af romerne. Endvidere at der sket en stærk tilstrømning af jøder til området i forbindelse med grundlæggelsen af den zionistiske bevægelse i slutningen af 1800-tallet og imellem og efter de to verdenskrige og i forbindelse med oprettelsen af staten Israel i 1948.

Det er veldokumenteret, at der i oldtiden levede en befolkningsgruppe kaldet filistrene i den sydvestlige del af ”Palæstina”, det vil sige i området omkring vore dages israelske by Ashkalon og Gazastriben, men at ”Palæstina” i hele den periode, hvor osmannerne (tyrkerne) sad på området (1517-1917) var tyndt befolket og ”underudviklet”. Det er derfor en myte, når Raheb påstår, at ”palæstinenserne” har været faste beboere af ”Palæstina” siden oldtiden.

Det er veldokumenteret, at ”Palæstina” som geografisk område først blev defineret i vor tid i forbindelse med, at Folkeforbundet i 1922 tildelte England mandatet over ”Palæstina”, og at ”Palæstina” på det tidspunkt omfattede vore dages kongerige Jordan, staten Israel, Gazastriben og den såkaldte ”Vestbred”, i alt 118.301 kvadratkilometer.

De fleste mellemøstenforskere vil nok mene, at ”Palæstina” i dag kun omfatter ”Vestbredden” og Gazastriben, hvorimod ”Palæstina” ifølge Mitri Raheb også omfatter staten Israel. Deraf forvirringen omkring Rahebs brug af begreberne ”Palæstina” og ”palæstinenserne”.

At ”Palæstina” i ekstrem grad er et indvandrersamfund fremgår også af, at der i perioden mellem de to verdenskrige indvandrede omkring 375.000 jøder og omkring 380.000 mennesker tilhørende andre etniske grupper ifølge de britiske mandatmyndigheder.

”Palæstinenserne” er således ifølge mine kilder en særdeles broget befokningsgruppe, hvor kun en meget lille del historisk set har haft en længerevarende tilknytning til området.