Prøv avisen
Dilemma

Hører halloween hjemme i kirken?

Er halloweenmarkeringer i folkekirken en populistisk afsporing og tivolisering af kristendommen eller en rigtig god anledning til at lave en forkyndelse om, at lyset har sejret over mørket i Jesus Kristus? Folkekirkens præster er ikke enige i deres vurdering. Foto: Pixtal/Scanpix

Mange danskere sætter i denne weekend udhulede græskar med lys i ud foran gadedøren og fejrer halloween. Stadig flere danske kirker tager også den amerikanske skik med 3000 år gamle keltiske rødder til sig og inviterer børn til halloween-gudstjenester, selvom skikken ikke har noget med kristendom at gøre

Laura Håkansson: "Ja, halloween hører hjemme i kirken"

Hvorfor?

Det er en rigtig god anledning til at lave en forkyndelse om, at lyset har sejret over mørket i Jesus Kristus, så det synes jeg er meget, meget oplagt. Samtidig er vores halloweengudstjeneste henvendt til børn - og halloween egner sig rigtig godt til forkyndelse til netop børn, fordi forkyndelsen af lysets sejr over mørket kan gøres konkret og sanselig. Børnene møder op i uhyggelige kostumer, og vi går på kirkegården i mørket. Gudstjenestens rum opleves derefter som et sted, hvor det skræmmende mørke forsvinder i mødet med kirkens lys, bøn, nadver, velsignelse og salmesang.

Men halloween er en amerikansk skik med 3000 år gamle keltiske rødder, som ikke har noget med kristendom at gøre. Hvorfor skal den danske folkekirke tage del i den festlighed?

Fordi det er fantastisk, at vi kan putte nogle evangeliske vitaminer ind i en folkelig fest, som har et stort forkyndelsespotentiale. Halloween er sjov og ballade, men halloween handler jo også om uhygge, om det, der gør os bange, og om døden - og man kan da ikke male med en lysere evangelisk pensel på en mere mørk baggrund. Det er en stærk forkyndelse, som jo også taler til de voksne, når de kommer med deres børn.

Halloween er også udklædninger, lysende græskar og gøgl, og halloweengudstjenesterne er tilpasset den tradition. Kritikere hævder, at halloween er udtryk for en ”tivolisering” af kirken - har de ikke en pointe?

Der skal være plads til både nyt og gammelt. Jeg er ikke bange for, at kirken bliver et tivoli i denne sammenhæng, bare fordi vi har fest og sjov og udklædninger. Det er bare et udtryk for, at kirken bliver mere og mere progressiv og bevidst om den store opgave, den har over for børn og unge, som jo er de fremtidige folkekirkegængere og folkekirkemedlemmer. Der er jo trods alt et faldende medlemstal, som vi skal tage alvorligt. Omvendt kunne man også sige, at den modsatte opfattelse vil gøre folkekirken til en zoologisk have, hvor vi har bure med alt ”det særligt kristne” spærret inde. Det må være folkekirkens opgave at lukke gitteret op til alle kirkens kendetegn og pudse treenigheden og apostlene på befolkningen.

Men betyder det, at kirken bare skal tilpasse sig tidens luner?

Det handler ikke om at lefle eller skulle lokke flere kunder i butikken - men kirken må tænke nye veje, når den vil ud med sit budskab til børn og børnefamilier. Og når vi oplever en enorm interesse fra dem omkring halloween, så ville det jo være at forsømme vores missionspligt ikke at gå dem i møde der, hvor de gerne vil være sammen med os. Vi kan jo godt blive ved med at gøre, som vi altid har gjort, og så kan vi bare lukke folkekirken om 50 år - for så er der ikke flere medlemmer tilbage.

Halloween lægger sig lige op ad allehelgensdag, som er en kristen tradition. Er I ikke med til at udkonkurrere de kristne traditioner, når I inddrager ikke-kristne skikke i kirken?

Nej. For det første bliver halloweenfejringen jo en kristen fest, fordi jeg netop fortolker kristendom ind i det. Så på den måde er det ikke en konkurrence mellem kristent og ikke-kristent. Her kan vi også huske på, at jul som udgangspunkt også var en hedensk fest, som kirken har taget anledning af til at forkynde Jesu fødsel. Og for det andet er det to forskellige begivenheder med to forskellige målgrupper, der deltager. Allehelgen er jo blevet en mindegudstjeneste for alle dem, der har mistet i løbet af året. Halloween handler i en kristen sammenhæng derimod om, at vi i kraft af Kristus netop kan og må holde fest og være glade, selvom der er mørke. Der skal være plads til både halloween og allehelgen.

Hvor går grænsen i forhold til at inddrage traditioner i den danske folkekirke, som ikke har rødder i danske og kristne traditioner?

Jeg synes ikke, der er en grænse. Gudstjenester skal rumme to ting: forkyndelse og mennesker. Det, man bringer ind i kirkens rum, skal have et forkyndelsespotentiale - det skal der altid være, når kirken er involveret, for ellers er det bare ligegyldigt. Og så skal der være en interesse fra de mennesker, som det henvender sig til, for ellers er det bare dumt.

Jens Kvist: "Nej, halloween hører ikke hjemme i kirken"

Hvorfor?

Jamen, hvor findes der bibelsk belæg for det? Det er jo en sammenblanding af allehelgensaften og nogle helt andre ting, som ikke har noget med kristendom at gøre. De lysende græskar, som man ser overalt, synes jeg altså ikke har ret meget med en kristen tradition at gøre. For mig er der lidt tivoli over det.

Men halloweengudstjenesterne er ifølge præsterne meget populære i menighederne - og når nu folk er interesseret i det, skal den danske folkekirke så ikke følge med tiden og samfundet?

Jeg ved ikke, hvor populære de gudstjenester er - men man skal altså være varsom med altid bare at måle en gudstjeneste på, hvor mange der kommer. En rocksanger kan også fylde en hal. Det er ikke nødvendigvis udtryk for kvalitet.

Men er halloweengudstjenester ensbetydende med at slække på kvaliteten?

Det siger jeg ikke. Men der findes mange præster, som på spørgsmålet om, hvorvidt det var en god gudstjeneste, siger: ”Ja, der kom 200.” Men det er altså ikke nødvendigvis sådan, at bare fordi der kommer 200, så er det en god, evangelisk gudstjeneste. Antallet af kirkegængere er ikke en garanti for noget som helst.

Når nu kirkerne har rammerne til at skabe den rigtige stemning til en halloweenfejring “

Der er jeg meget på vagt. En gudstjeneste er altså andet og mere end stemning. En gudstjeneste er først og fremmest forkyndelse. Jeg er meget varsom med at prøve at skabe stemning - jeg skal ikke prøve at få folk til at føle noget som helst. Hvad der kommer ud af den prædiken, er man ikke herre over - og det skal man heller ikke forsøge at gøre sig til herre over. Og i det øjeblik man taler om en stemningsfyldt gudstjeneste, så lyder mine alarmklokker.

De præster, der afholder halloweengudstjenester, mener, at det netop er en god måde at forkynde det kristne budskab til børn og unge. Kan halloweengudstjenesterne ikke være med til at åbne kirken for børn og unge, som måske ellers har lidt svært ved at forholde sig til folkekirken og det kristne budskab?

Den evindelige fokusering på børn og unge hænger mig altså lidt ud af halsen. Da jeg selv var ung og indimellem gik i kirke, mødte jeg altså stort set heller ingen jævnaldrende. Jeg er meget klassisk og ømfindtlig, hvad angår gudstjenester - og jeg mener, at børn og unge også har krav på kvalitet, og man skal ikke spise dem af med børnesalmer og sådan noget, fordi man regner med, at de ikke forstår det andet. De skal altså lære at synge nogle ordentlige salmer.

Men folkekirken oplever et faldende medlemstal. Bliver kirkerne ikke nødt til at gå menigheden i møde der, hvor de vil være, hvis folkekirken skal bremse nedgangen og overleve på sigt?

Men hvis man går i den anden grøft og tivoliserer folkekirken, så kan man også ende med at lukke folkekirken. Man siger, at man ved halloweengudstjenesterne gør børn og unge fortrolige med højmessen - men gør man nu også det ved at gøre højmessen til noget, som er helt anderledes? Hvis de så kommer i kirken næste søndag til en almindelig højmesse, og de siger ”hold da op, hvor var det kedeligt, i forhold til hvad vi oplevede sidst”, så kan man altså - i den bedste mening - komme til at gøre det modsatte og fremmedgøre folk fra den kristne højmesse. Og jeg mener, at højmessen er noget af det mest dyrebare, vi har.

Men kristendommen er jo altid gået ind i de mærkedage, der findes i forvejen - der ligger også den nordiske solhvervsfest under julen. Er det ikke meget konservativt at mene, at kirkerne skal afholde sig fra at inddrage nye traditioner?

Jeg siger ikke, at kirken generelt skal afholde sig fra det - og jeg er da også helt med på, at julen er 95 procent hedensk. Jeg vil heller ikke bremse andre i at holde halloweengudstjenester - jeg siger bare, at jeg ikke selv kommer til at gøre det. Jeg synes, at det bliver for populistisk.

Laura Håkansson er sognepræst i Skørping-Fræer Pastorat. Hun holder fredag halloweengudstjeneste i Skørping Kirke. Foto: aalborgstift.dk
Jens Kvist, der er sognepræst i Aabenraa, kunne ikke drømme om at holde en halloweengudstjeneste. Foto: Privatfoto