DEBATTEN OM de syriske flygtninge har været hård, og mange har taget del i den, men sigtet og kernen i diskussionerne har efter min mening været helt fordrejede.
Det handler ikke om økonomi, og om der er råd til at tage sig af asylsøgerne, det handler ikke om paragraffer og meningsmålinger, det handler ikke om ”dem og os”, det handler ikke om fundamentalistiske imamer og fejlslagen integrationspolitik, og det handler slet ikke om, hvorvidt Rudersdal Kommune kan tage imod 70 flygtninge i deres rigmandskommune eller ej,
Det handler om medmenneskelighed og barmhjertighed. Kan vi som samfund åbne vore hjerter og drage omsorg for de mennesker, som skriger efter hjælp? Kan vi sætte os ind i andre menneskers sorg, frygt og tragedier? Og kan vi som folk sætte politiske uenigheder til side og finde sammen om at hjælpe de mennesker, som kun har os? Det er det, det handler om!
Men kan vi det? Svaret er nedslående, for det lader til, at vi som folk er ved at miste evnen til at vise medmenneskelighed, når store dele af befolkningen og den politiske elite ikke længere kan sætte sig i medmenneskets sted og vise omsorg og barmhjertighed.
Højredrejningen af hele værdidebatten og den danske selvbevidsthed er sket langsomt, men sikkert over de seneste 13 år. Med indførelsen af ”systemet anno 2001” lykkedes det den daværende regering og Dansk Folkeparti at udskifte værdier som åbenhed, tolerance og solidaritet med lukkethed, fordomme og egoisme. I dag slipper folk af sted med at sige ting om flygtninge, som havde været fuldstændig uacceptabelt og forrykt for 10 år siden.
Udviklingen er skræmmende, for selvom vi kan udskifte regeringer, gøre staten større eller mindre og skærpe retorikken i debatterne, må vi ikke give køb på vor medmenneskelighed.
Jeg frygter, at vi er ved at miste vor kristne grundtanke: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Den dag vi mister denne grundtanke, har vi intet tilbage. Da mister vi den sidste rest af anstændighed og menneskelighed, som har gjort dette land til en oase af frihed, lighed og tryghed.
Det handler ikke om love og paragraffer, om rivalisering mellem partier, om nogle mennesker er gode eller onde, og det handler ikke om økonomi og hypotetiske tal om masseindvandring. Det handler om mennesker af kød og blod. Om medmennesker.
Det handler dybest set om, at vi skal sætte fordomme, grafer og systemer til side og i stedet kunne sætte mennesket først og vise barmhjertighed.