Bevar ret til omskæring - det handler om religionsfriheden

Debatten om blandt andre jødiske forældres ret til at omskære otte dage gamle drenge af religiøse grunde er oppe igen

Formanden for Det Konservative Folkeparti i København, Rasmus Jarlov, har indkaldt til demonstration mod antisemitisme i protest mod trusler og overfald på jøder vil der blive demonstreret iført jødiske symboler på Nørrebro lørdag. Det sker i protest mod det stigende antal trusler og overfald på danske jøder. Davids stjerne - kors.
Formanden for Det Konservative Folkeparti i København, Rasmus Jarlov, har indkaldt til demonstration mod antisemitisme i protest mod trusler og overfald på jøder vil der blive demonstreret iført jødiske symboler på Nørrebro lørdag. Det sker i protest mod det stigende antal trusler og overfald på danske jøder. Davids stjerne - kors. Foto: Søren Bidstrup.

DEBATTEN OM blandt andre jødiske forældres ret til at omskære otte dage gamle drenge af religiøse grunde er oppe igen. For et år siden mente 67 procent af den danske befolkning, at det skal forbydes. I dette efterår er procenten steget til 73 (Metroxpress den 22. oktober).

Så meget desto vigtigere er det at fastholde det modsatte synspunkt - af hensyn til religionsfriheden. For det er den, der er på spil.

Når overlæge Morten Frisch endnu en gang er ude med sin dagsorden om ”drenges ret til en intakt krop” (Kristeligt Dagblad den 4. november), forenkler han sagen og forbigår det, som også er på spil i denne sag, nemlig jødiske forældres ret til at udøve deres religion. Og blot for at repetere: Det er en uløselig, årtusindgammel del af den jødiske religion at omskære drenge på den ottende dag.

Jeg anerkender, at der er en overvejelse gående på hensynet til drengens krop. For naturligvis kan vi ikke i det danske samfund tillade, at man ofrer børn af religiøse grunde. Heller ikke, at piger omskæres, fordi der er tale om en mandschauvinistisk og dybt skadelig handling mod pigen.

Men omskæring af drenge ligger under bagatelgrænsen. I den sag vejer religionsfriheden langt tungere. Det er her, 73 procent af den danske befolkning samt Morten Frisch foretager et fejlskøn, som - hvis forbuddet gennemføres - vil åbne for flere brud på religionsfriheden.

For hvis det er forbudt at foretage et kirurgisk indgreb (som i jødernes tilfælde sker under betryggende forhold) på en drengs krop, kan den samme argumentation anvendes i forhold til det enorme psykiske indgreb, det er døbe et barn.

Fortalere for forbud mod omskæring siger, at der er forskel på et fysisk indgreb og et psykisk indgreb, blandt andet fordi det første er irreversibelt. Men det er et psykisk indgreb som barnedåben også. Man kan sige nej til det, man fik i dåben, og en jødisk dreng kan sige nej til det, han fik i omskæringen. Men hverken den ene eller den anden handling imod barnet kan gøres ugjort. Det døbte barn vil for altid skulle bære på en viden om, at det er mærket med korsets tegn. Prøv i øvrigt at fortælle en 11-årig pige, som er blevet psykisk forulempet af en pædofil, at det da ikke er så slemt, som hvis der havde været tale om et fysisk overgreb.

De mange fortalere for at forbyde omskæring af drenge må se i øjnene - og en debatterende overlæge bør offentligt vedgå - at de med deres ønske om et forbud mod omskæring af drenge tilsidesætter den grundlovssikrede religionsfrihed.