Prøv avisen
Debat

Teologi uddanner ikke til ledighed

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) bør tænke sig godt om, inden hun skærer i optaget på teologistudiet, mener to studerende, der er klar til dialogen. Foto: Kasper Palsnov

Er uddannelsesministerens dimensioneringsplan kun en spareplan, spørger to teologistuderende, der kritiserer en reducering af optaget på teologi.

SOM TEOLOGIstuderende er vi klar over, at mange har holdninger til vores studium. Debatten går oftest på, om teologi kan anses som et videnskabeligt fag, og om det overhovedet hører til på universitetet. Den debat vil vi ikke gå ind i her, men i stedet forholde os kritisk til de tal for teologi, som ligger til grund for den nye dimensioneringsplan, som uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har præsenteret.

Dimensioneringsmodellen har taget udgangspunkt i dimittendledighed inden for det første år på alle uddannelser. De cirka 80 procent af kandidater fra teologi, som bliver præster, bruger dog halvdelen af deres første år som ”ledige” på Pastoralseminaret, fordi det er et lovkrav at gennemføre den praktiske efteruddannelse, hvis man vil fungere som præst i den danske folkekirke.

Som Det Teologiske Fakultets dekan, Kirsten Busch Nielsen, påpegede til dekanatets stormøde på teologi fredag den 24. oktober, giver det derfor ikke mening at sammenligne ledighedstallet for nyudklækkede teologer med nyudklækkede kandidater fra andre fag, hvis mange af teologerne stadig er studerende!

I modellen er teologi blevet placeret i den uddannelsesgruppe, som kaldes ”Klassisk humaniora”. Kriterierne for inddelingen er, at ”fagene er nært beslægtede og retter sig mod samme arbejdsmarked” (fra ”Beskrivelse af Dimensioneringsplan” fra Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside).

Med hensyn til første punkt er vi lidt usikre på, hvad formuleringen ”nært beslægtede” præcist dækker over, men hvad angår andet punkt, så er vi ret sikre på, at de mange teologer, som bliver præster, ikke har det samme arbejdsmarked som de andre studerende i gruppen. For ud over det førnævnte halve år på Pastoralseminaret kræver præsteembedet en kandidat i teologi, og for eksempel arkæologer og filosoffer kan derfor selvsagt ikke overtage deres arbejdsmarked. Dette gjorde prodekan Jesper Tang Nielsen også tydeligt klart i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 25. oktober.

Dimensioneringsplanens overordnede formål er, at man ikke skal kunne ”uddanne sig til ledighed”. Det er der selvfølgelig kun sund logik i, men som teolog og tidligere biskop Jan Lindhardt også påpeger i sin artikel ”Når præster bliver en mangelvare” i dagbladet Information den 26. oktober, så går en stor præstegeneration fra 1940'erne snart på pension. Vi kan, ligesom ministeren, ikke forudsige arbejdsmarkedet, men er det da ikke værd at have sådanne overvejelser med, når man skal dimensionere? Ingen ønsker meningsløs arbejdsløshed - tro det eller lad være. Vi føler os som studerende ufattelig privilegerede over vores uddannelsessystem og vil meget gerne bruge vores uddannelse på arbejdsmarkedet.

Så vi har en bøn til ministeren: Gør dine ord i ”Deadline” den 28. oktober til virkelighed, og vær klar til at justere modellen ved først at lytte til dem, som ved bedre.

Vi er også klar til dialogen. Hvis ministeren ikke er dette, så brænder samme mistanke i os, som i Det Humanistiske Fakultets dekan, Ulf Hedetoft, i dagbladet Information den 29. oktober: Er hovedformålet for ministeren virkelig en velovervejet dimensionering af vores uddannelser med en sammenhængende uddannelsespolitik - eller er dimensioneringsplanen en spareplan?