Teologi: Ingen læsemåde kan stå alene

Der findes ikke kun én måde at studere Bibelen på. Derfor skal teologistuderende lære at håndtere forskellige metoder og arbejde historisk med de bibelske tekster.

Der er ingen læsemåde, der kan stå alene, når man studere Bibelen, skriver lektor. Arkivfoto.
Der er ingen læsemåde, der kan stå alene, når man studere Bibelen, skriver lektor. Arkivfoto. Foto: Erik Jepsen.

JEG SER, at min gamle lærer i litterær analyse Erik A. Nielsen har modtaget Kristeligt Dagblads pris 2014 for sin udlægning af det kristne billedsprog. Det glæder mig, og jeg vil gerne ønske ham et stort tillykke.

Hans arbejde med det kristne, bibelske billedsprog i værket ”Kristendommens retorik” og de to bøger om Kingo og Brorson er udtryk for et overblik og en personlig indtrængen i stoffet, som ligger langt ud over det sædvanlige.

I anledning af prisen bragte Kristeligt Dagblad et stort interview med Erik A. Nielsen den 4. november. Her giver han blandt meget andet udtryk for et sørgeligt syn på undervisningen i bibelvidenskab på det teologiske studium. Som Erik A. Nielsen ser det, går moderne bibelkritik ud på at skære Bibelen i stumper og stykker.

Sådan har jeg nu ikke praktiseret det gennem 35 års undervisning i Det Nye Testamente, og jeg kan heller ikke genkende mine kollegers praksis i den beskrivelse.

Måske kan man karakterisere noget af den historiske bibelforskning, som tidligere var dominerende, på Erik A. Nielsens måde. Men i 1970'erne fandt der en ”litterær vending” sted inden for bibelvidenskaben, som fokuserede på skrifternes helhed og på deres litterære indhold snarere end på forfatterens intention. Og den historiske forskning tog en sociologisk drejning mod bevidstheds- og mentalitetshistorie i Den Nære Orient og Middelhavsområdet.

Begge dele er for længst indarbejdet i undervisningen. I løbet af de seneste 15-20 år har en ny vending så gjort sig gældende. Nu rettes interessen mod Bibelens reception, det vil sige den måde, den er blevet læst og modtaget på gennem tiderne og i den aktuelle situation.

Et udtryk for den vending er Center for Studiet af Bibelens Brug, der er knyttet til Københavns Universitets afdeling for bibelvidenskab. Også denne vending er ved at blive indarbejdet i undervisningen.

Hvad man blandt andet kan se af dette forløb, er, at der ikke kun findes én måde at studere Bibelen på. Derfor skal de teologiske studenter lære at håndtere forskellige metoder og fortolkninger.

Således skal de stadig også lære at arbejde historisk med de bibelske tekster. Ligesom de skal stifte bekendtskab med Erik A. Nielsens billedlæsning af Bibelen som helhed. Derfor har Center for Studiet af Bibelens Brug da også holdt et seminar om kristendommens retorik med venlig deltagelse af Erik A. Nielsen selv. Men der er ingen læsemåde, der kan stå alene, når det drejer sig om en videnskabelig uddannelse, og sådan skal det naturligvis være på et universitet.