Prøv avisen
Debat

Ord gør os til mennesker

"Barmhjertighed opstår ikke, fordi vi bruger ordet. Men vi kan være ret sikre på, at barmhjertigheden tyndes ud, efterhånden som ordet latterliggøres, glemmes eller betragtes som et taber-ord i samfundet," skriver Peter Johannes Schjødt. Arkivfoto. Foto: Per Gudmann

Der holdes regnskab med, hvilke ord der forsvinder ud af ordbøgerne. Det er vanskeligere at holde regnskab med, hvad det betyder, at de forsvinder. Hvad sker der for eksempel, hvis ordet barmhjertighed forsvinder eller skifter betydning, spørger forfatter.

ORD ER DET SÆRLIGE ved mennesket. Det der gør os til mennesker. Men også det, der kan få os til at virke umenneskelige på andre. Ord kan være opbyggende, og ord kan virke nedbrydende. Vi kan aldrig være ligeglade med ord, for de har deres egen kraft.

Der er forsonlige ord og uforsonlige ord. Der har altid været ord, som man kunne blive latterliggjort for at bruge. Hvilke ord det har været, har skiftet fra årti til årti, og mellem generationerne. Men jeg vil gerne sige, at i dag virker det, som om det er dem, der bruger de forsonlige ord, som bliver latterliggjort.

Uforsonlighed er nærmest blevet en moralsk kvalitet. Skam er i stadig mindre grad noget, man føler, når etiske værdier krænkes, eller når almindelig menneskelig værdighed uforsonligt trædes under fode. Skammen i dagens samfund opstår, hvis man gribes i at udvise forsonlighed og barmhjertighed. Uforsonlighed er blevet accepteret som en dyd.

SØG PÅ GOOGLE: ”Nåde” kommer ud med cirka 170.000 hits. ”Hævn” med 1,1 millioner hits. ”Barmhjertighed” med kun cirka 98.000, selvom det er barmhjertighed, som vores kristne kultur bygger på. Alle børn kender jo historien om den barmhjertige samaritaner, som i øvrigt også udviste forsonlighed (3000 hits).

Men det er jo bare ord. Hvis ord imidlertid blot tages for luftige vinde, der slippes ud af munden og derefter forsvinder op i det blå - så undervurderes ordets betydning. Alene skaber ord ikke virkelighed. Men ordene indgår i virkelighedens skabelse af mening, betydning og forståelse. Der var engang en popsang, der hed ”Words don't come easy” - ord kommer ikke let - som viste noget om dette.

Den handlede om en fyr, der ikke kunne finde de rigtige ord til at forklare en pige, at han elskede hende. Han var ung og ledte ikke alene efter ordene, men også efter den erfaring, som ordene skulle udtrykke. Han havde ikke tidligere erfaret den kærlighed, som han nu mærkede og forsøgte at sætte ord på.

Det, vi ikke har erfaring med, er svært at sætte ord på. Men omvendt dukker for eksempel kærligheden ikke op, bare fordi vi bruger de rigtige ord.

Barmhjertighed opstår ikke, fordi vi bruger ordet. Men vi kan være ret sikre på, at barmhjertigheden tyndes ud, efterhånden som ordet latterliggøres, glemmes eller betragtes som et taber-ord i samfundet. Der indfinder sig en voksende foragt for svaghed. De svage og udstødte ophører langsomt, men sikkert med at være synlige, hvis ord som barmhjertighed og medfølelse forsvinder ud af sproget - og dermed af tænkningen.

MODERSMÅL-SELSKABET udsender med jævne mellemrum en liste over hvilke ord, der er på vej ud af sproget. I de seneste år har det været ord som dorsk, langmodig, negerbolle og svanger. Dan Turll beskrev dog allerede i begyndelsen af 1990'erne, hvordan nogle ord, som ellers var gode, gamle og velkendte ord, var ved at blive forvandlet til rene fremmedord.

I digtet ”Postkort til Modersmål-Selskabet” skrev han: ”“ Næ, de virkelige fremmedord/ i dansk, 1991/ er ord som:/ trøst/ nåde/ fred “” Og for egen regning vil jeg gerne tilføje ordet barmhjertighed.

Der holdes regnskab med, hvilke ord der forsvinder ud af ordbøgerne. Det er vanskeligere at holde regnskab med, hvad det betyder, at de forsvinder. Hvad sker der for eksempel, hvis ordet barmhjertighed forsvinder, eller hvis det grundlæggende skifter betydning?

Måske bliver det vanskeligere at genkende situationer, der kalder på barmhjertighed - sådan må det jo være, hvis vi en dag hverken kender ord eller betydning længere.