Prøv avisen

Er komet-landingen virkelig de mange milliarder kroner værd?

På en billedillustration udsendt fra Det Europæiske Rumagentur (th.) kan man se nedsætningen af landingsfartøjet Philae fra moderrumskibet Rosetta, som det nærmer sig kometen 67P/Churyumov-Gerasimenkos overflade. En mere end 10 år lang rejse er nu forbi - tilsyneladende med succes. Det store rumeventyr har kostet over 10 milliarder kroner. En pæn sum penge må man sige, og når man tænker på den milliard mennesker, der hver dag går sultne i seng, kan man med god ret spørge, om de penge kunne være givet bedre ud. - Fotos: Jose Cendon/AFP/Scanpix og Demotix Live News/Scanpix.

I onsdags fulgte hele verden med, da rumfartøjet ”Philae” landede på kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko. Missionen har kostet godt 10 milliarder kroner - penge, der kunne gå til bekæmpelse af fattigdom, sult eller sygdom på Jorden. Men pengene er godt givet ud, mener astrofysiker og formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning Steen Eiler Jørgensen

EFTER AT HAVE tilbagelagt 510 millioner kilometer nåede rumfartøjet ”Rosetta” med landingsfartøjet ”Philae” onsdag sit mål, kometen med det snørklede navn, 67P/Churyumov-Gerasimenko.

”Rosetta” blev sendt ud i rummet i 2004, og omkring 10,5 milliarder kroner er brugt på missionen, der skal medbringe prøver fra kometen og dermed måske blive en nøglebrik til at løse gåden om, hvordan Jorden blev til. Kometer består af is og er nedfrosne dele af den støv- og gassky, vores solsystem opstod i. Derfor indeholder de informationer, der kan give svaret på, hvordan solsystemet opstod.

Men de godt 10 milliarder kroner kunne også være gået til andre, mere nære ting på Jorden som hjælp til verdens brændpunkter, bekæmpelse af fattigdom, sult eller sygdom.

Men ifølge astrofysiker Steen Eiler Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning, er ”Rosetta”-missionen så vigtig for vores forståelse af universet, at pengene er godt givet ud.

Hvorfor er det vigtigt at sende ”Rosetta” millioner af kilometer ud i rummet?

Denne mission vil kunne hjælpe os med at lære noget om det univers, vi som mennesker er en del af. Kometer er interessante, fordi de indeholder informationer, der kan sige noget om, hvordan vores solsystem, og dermed Jorden, er opstået. Vi ved ikke ret meget om kometer, og det er første gang, vi lander på en, så det er en helt enestående mission. Vi har aldrig før fået så gode billeder og data af en komet, fordi vi aldrig er kommet så tæt på før, så det er en voldsom udvidelse af vores viden om solsystemet.

Hvad håber man at få ud af missionen?

Som sagt håber vi på at kunne få nøgleviden, der kan være med til at forklare, hvordan solsystemet opstod. En komet er en slags snavset snebold, fuld af is, og i den is ligger der en masse viden i form af aminosyrer. Det er dem, man vil forske i. Det er svært at komme nærmere et decideret resultat, for med grundforskning som det her ved man ikke altid, hvad man får ud af det. Da man for eksempel opdagede radiobølger, havde man ikke opfundet radioen endnu. Men derfor var opdagelsen alligevel et gennembrud, fordi den ledte os på sporet af noget. På den måde kan det være, at den viden, vi får ved hjælp af denne mission, kan bruges mange år frem i tiden.

Missionen har kostet en astronomisk sum. Hvorfor skal man bruge så mange penge på at indsamle en viden, man ikke er helt sikker på, hvad man vil bruge til?

Fordi det er vigtigt at forstå, hvor vi kommer fra. Denne type forskning kan give os svar på det univers, vi lever i, og det er også vigtigt. Vi er landet på mange planeter før: Mars, Venus, og vi har sågar været på Saturns måne, Titan, og vi har haft mennesker på Månen. Det er første gang, vi lander på en komet, og den befinder sig så mange millioner kilometer ude i rummet. Det er ganske enestående!

Hvorfor er det vigtigt at bruge penge på lige præcis denne mission?

Fordi vi kan! Det er nu, vi har teknologien til at kunne lande på en komet. Missionen her har været planlagt siden midten af 1990'erne, så det er ikke noget, man lige hurtigt har fundet på, der er gået årtiers forskning forud. Det har ikke været vigtigt, præcis hvilken komet man har valgt ud. Faktisk håber man på, at denne komet ikke er noget særligt, men bare en ”gennemsnitskomet”. Kometer kommer langt ude fra grænsen af universet, fra det vi kalder Oortskyen, som er 50.000 gange længere fra Solen end Jorden.

67P/Churyumov-Gerasimenko passer med, at vi kunne nå den nu med den teknologi, vi har. På sin vej er ”Rosetta” fløjet forbi Mars og to asteroider og har allerede sendt vigtige data hjem til Jorden. På kometer kan der pludselig opstå gejsere af gas, der bliver skudt af. Ville det ikke være fantastisk, hvis vi kunne få billeder fra kometen, der viser sådan en gejser? Jeg synes, denne mission er ganske enestående og en stor dag for rumforskning.

ESA, Det Europæiske Rumagentur, der står bag missionen, består af 20 europæiske lande, heriblandt Danmark. Hvorfor er det vigtigt, at vi i Danmark er med i denne sammenhæng?

Det er stort, fordi det er et europæisk rumagentur, der står bag. Det er ikke amerikanske Nasa eller russiske Roskosmos. Jeg synes virkelig, vi kan være stolte af at være med til at bidrage til, at vi kan få svar på nogle af de nøglespørgsmål, vi har stillet os selv i årtier. Jeg synes, det er sindssygt spændende! Og det er altså 10 års ventetid og en masse penge værd.

Steen Eiler Jørgensen er uddannet astrofysiker og formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning. - Privatfoto.