Præsident Erdogans storhedsvanvid

Det seneste eksempel på den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogans, storhedsvanvid er det nye præsidentpalads, der har kostet 615 millioner dollars. Er Erdogan en ny solkonge, spørger Robert Ellis

"Erdogan har tidligere erklæret: "Vi kan ikke bifalde nogen form for ødselhed, og vi underordner os budgetdisciplin." Dog anslås det, at præsidentens palads og fly kommer til at stå for syv procent af Tyrkiets budgetunderskud i 2014," skriver Robert Ellis.
"Erdogan har tidligere erklæret: "Vi kan ikke bifalde nogen form for ødselhed, og vi underordner os budgetdisciplin." Dog anslås det, at præsidentens palads og fly kommer til at stå for syv procent af Tyrkiets budgetunderskud i 2014," skriver Robert Ellis. Foto: Kayhan Ozer/Presidential Press Office.

SENESTE eksempel på den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogans, storhedsvanvid er det nye præsidentpalads, der har kostet 615 millioner dollar, og som er bygget på Atatürks Skovfarm i Ankara.

Farmen var oprindelig ejet af den tyrkiske republiks grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk, men blev overdraget til den tyrkiske stat i 1937. I 1992 blev den erklæret et fredet område og i 1998 et ”førstegradsfredet” område, men i 2011 blev fredningsgraden nedsat til tredje grad for at bane vej for, hvad premierminister Erdogan (dengang) havde afgjort ville være et ”uforglemmeligt” statsministerium.

Imidlertid besluttede Erdogan at flytte til det nye kompleks i stedet for det traditionelle Cankaya Palads, efter at han havde vundet Tyrkiets første præsidentvalg i august.

Der var en del modstand mod byggeriet fra arkitekter, ingeniører og miljøeksperter, da farmen, kendt som Ankaras lunger, har været et yndlingsudflugtsted for Ankaras beboere. Ikke desto mindre er det grønne område gradvis blevet formindsket med byggeriet af en forlystelsespark, en traktorfabrik og et engrosmarked og nu paladset - ud over hovedveje og veje, der skærer igennem.

I februar erklærede en administrativ domstol i Ankara, at beslutningen om at nedsætte graden af miljøbeskyttelse var ugyldig, hvilket gjorde byggeriet ulovligt. Erdogans reaktion var karakteristisk: ”Hvis de har magten, lad dem komme og rive det ned.”

Paladset er kendt som Ak Saray (Det Hvide Palads) - Erdogans regeringsparti hedder AK (Retfærdighed- og Udviklings) partiet - og er bygget på et område på 300.000 kvadratmeter Det overgår i størrelse sultanen af Bruneis palads, Kreml og Versailles og får Det Hvide Hus i Washington til at ligne en bygning i en miniby. Erdogan har sagt, at der er plads til 2000-3000 gæster til receptioner, og hvis vejret er godt, op til 5000 gæster. ”Det er betingelserne for at være en stor stat.”

Ifølge David Blair, Daily Telegraphs udenrigskorrespondent, ligner paladsets arkitektur en blanding af osmannisk og seldsjukkisk tradition og en moderne kinesisk banegård. Den tyrkiske økonom Emre Deliveli har kaldt bygningen ”det nye rigskancelli”.

Det er også et spørgsmål, om paladset er lovligt opført, og om der er udstedt en lovlig byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Som forsvar for dette ekstravagante byggeri udtaler statsministeriet, at paladset tilhører folket, og der er ingen tvivl om, at det er folket, der betaler regningen. Derudover har præsidenten fået en ny Airbus A330-220 Prestige, der har kostet 185 millioner dollars.

Erdogan har tidligere erklæret: ”Vi kan ikke bifalde nogen form for ødselhed, og vi underordner os budget-disciplin.” Dog anslås det, at præsidentens palads og fly kommer til at stå for syv procent af Tyrkiets budgetunderskud i 2014.

En rapport fra Tyrkiets statsrevisorer viser også, at premierministerens kontor overskred sit budget med 50 procent i 2013, og ifølge et parlamentsmedlem fra oppositionen har Erdogans udgifter fra hans særlige konto, dengang han var premierminister, været 20,5 gange større end tre tidligere premierministres udgifter tilsammen. Samtidig med at Tyrkiets budget for 2015 er blevet nedskåret, er præsidentens tildeling ”kun” steget med 49 procent.

Ikke tilfreds med sit nye palads i Ankara har præsident Erdogan udpeget Vahdettin-slottet i Istanbul, der oprindelig var hjem for den sidste osmanniske sultan, som sit kontor i Istanbul. Dette historiske slot er under renovering, hvilket indebærer, at naboejendomme bliver nedrevet, bygninger bliver udvidet, og der bliver bygget parkeringspladser og en helikopterplads.

Et andet projekt, der nyder Erdogans fulde støtte, er byggeriet af en stor moské på Camlica-bakken i Istanbul, som får plads til 35.000 bedende og bliver en rival til byens storslåede Blå Moské og Süleymaniye-moskéen. Den sidste er bygget af den berømte arkitekt Sinan for sultan Süleyman, kendt som ”den prægtige”.

Kendetegnende for Erdogans styre har været den overordnede rolle, byggeri har spillet i tyrkisk økonomi: hovedveje, lufthavne, boligblokke, indkøbscentre og skyskrabere, hvilket har ført til, at mange erhvervsfolk er skiftet fra produktion til byggeri på grund af de enorme fortjenester.

Dette vanvid har haft alvorlige økologiske konsekvenser, da megaprojekter som den tredje bro over Bosporus-strædet og den tredje internationale lufthavn har ført til ødelæggelse af Istanbuls nordlige skove og en trussel mod byens vandforsyning.

Et nyt lovforslag vil tillade byggeriet af energianlæg og miner i olivenlunde under to og en halv hektarer, men dette betyder 90 procent af landets olivenlunde. Nu udgør det en trussel mod levebrødet for 500.000 familier og Tyrkiets produktion af olivenolie, som er verdens fjerdestørste efter Spanien, Italien og Grækenland.

Det første folkeoprør mod Erdogans autoritære styre blev udløst sidste år af planen om at rive træerne i Istanbuls Gezi Park ned til fordel for et indkøbscenter. De nuværende protester mod byggeriet af en moské i Validebag-lund i Istanbul - til trods for en domstolsbeslutning om at standse byggeriet - er blevet mødt af politiet med vandkanoner og peberspray og er endnu et eksempel på, at tyrkiske aktivister nægter at finde sig i regeringsinspireret hærværk.

Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse