Prøv avisen
Debat

Tag den nødvendige samtale om den sidste tid

Cirka 50 procent af danskerne dør på hospitalet, selvom kun 5 procent ønsker at dø dette sted. Det er uacceptabelt, skriver tre debattører. Arkivfoto. Foto: Tina Enghoff

Der er en uacceptabel stor forskel på folks ønsker til den sidste tid og realiteterne, skriver tre fagpersoner inden for sundhed, der mener, at alle bør tage samtalen for at få indflydelse på omstændighederne omkring egen død.

BILLE AUGUSTS NYE FILM ”Stille Hjerte” handler om en af de få ting, der er helt sikkert her i livet: Vi skal dø.

Nogle mennesker dør pludseligt, uventet og helt uden varsel. Men langt de fleste af os har mulighed for på forhånd at overveje og bestemme omstændighederne omkring vores egen død. Det er en svær samtale, vi skal have med os selv og med vores nærmeste. Men en nødvendig samtale. En af de vigtigste i vores liv. Og vi har som læger, sygeplejersker og beslutningstagere i sundhedsvæsenet et medansvar for, at danskerne får taget den nødvendige samtale.

En ny undersøgelse foretaget af Danske Regioner viser, at cirka 50 procent af danskerne dør på hospitalet, 20 procent på plejehjem og 23 procent i eget hjem. Samtidig viser en undersøgelse fra Palliativt Videnscenter (PAVI) fra 2013, at 80 procent af danskerne gerne vil dø hjemme eller på hospice, mens kun 5 procent ønsker at dø på et hospital - det er en uacceptabel stor forskel på ønsker og realiteter.

I ”Stille Hjerte” vil den kvindelige hovedperson, spillet af Ghita Nørby, gerne dø, før hendes sygdom forværres. Hun vil dø på et tidspunkt og under omstændigheder, som hun finder værdige for sig selv og sin familie. Det er hendes valg. Andre ville vælge anderledes.

Vores ærinde er ikke at diskutere aktiv dødshjælp, men et emne, som mange flere af os kan have indflydelse på: Omstændighederne omkring vores egen død. Pointen er, at alle bør tage samtalen. Forholde sig til den sidste del af livet, før det er for sent.

I USA viser ”The Conversation Project”, hvordan familier kan begynde samtalen - i god tid, før døden står umiddelbart uden for døren. En samtale, der er mere værdig og meningsfuld, når den tages om for eksempel køkkenbordet i stedet for omkring sygesengen. Det er mere frustrerende for alle parter, når søskende bliver usikre på forældrenes præferencer. Når en læge, der ikke kendte patienten, indlægger for en sikkerheds skyld. Eller når plejecenteret er i vildrede. ”The Conversation Project” opfordrer til, at den enkelte selv definerer og formulerer sine ønsker.

Som praktiserende læge, som sygeplejerske og som formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil vi meget gerne bidrage til, at samtalen bliver taget. Og bidrage til at gøre det lettere at tage den samtale. Men i sidste instans er det op til den enkelte at formulere egne ønsker og behov.

Niels Ulrich Holm er bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation/PLO. Grete Christensen er formand i Dansk Sygeplejeråd og Ulla Astman er formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed (og formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, men i denne sammenhæng skriver hun på vegne af DSFP)